Foto @ Lars Rønbøg

Krummer på trøjerne

Loading

Til Sudirman Cup vil det danske landshold have stående “Danisa” på trøjerne. Danisa er et småkagemærke under Danish Speciality Foods. De danske smørsmåkager er meget populære i Asien så det er altså meget nærliggende at netop dette produkt vil pryde de danske trøjer til den asiatiske turnering.

– Vi er utroligt glade for den aftale, vi har indgået med Badminton Danmark. Badminton er en meget udbredt sportsgren i Asien, og de danske spillere har stjernestatus, så det var en oplagt mulighed for os til at nå endnu større udbredelse på et marked, som vi satser utrolig meget på. Vi håber på, at dette kan føre til andre sponsoraftaler med dansk badminton, siger Erik Bresling, direktør i Danish Speciality Foods.

Badminton Danmarks formand Réne Toft er også begejstret for aftalen.

– Vi er begejstrede for og stolte over, at Danisa har valgt at indgå dette samarbejde med os. At firmaet kan se muligheden for eksponering via badminton og via vores landshold gør mig både glad og optimistisk, og jeg håber, at det er starten på et samarbejde, der vil åbne andre muligheder for begge parter i den nærmeste fremtid, siger formanden i Badminton Danmark Réne Toft.

Kilde: Badminton Danmark

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.