Så skal den gamle, slidte taske bruges igen!

Loading

Den har stået lidt gemt af vejen, i bryggerset, bag forhænget, let sammenfalden og på en måde arkiveret, men dog holdt lun og tør. 

Min trofaste makker i de sidste…..7-8 år måske. Siden den dag, hvor formand Steffen Lejre havde den med til mig i Vordingborghallen.

Jeg husker tydeligt min første spontane reaktion. ORANGE! Mig? 

Men lynhurtig blev vi gode venner. Rigtig gode venner. Nærmest uadskillelige.

Min ven og jeg rejse sammen to gange til Mulhouse i 2017 og 2018 med de unge badmintonspillere og nogle forældre fra Team Storstrøm. Til Tokyo i 2019, igen i selskab med Team Storstrøm spillere, forældre og min ældste storesøster. 2015 og 2017 til den franske vulkanø Reunion, beliggende ca 11.000 km stik syd, i det Indiske Ocean, hvor tasken både deltog i Ø-mesterskaberne og i den lokale træning, på beton og i 25-30 graders høj fugtighed.

Derudover selvfølgelig på utallige ture til hjemstavnen i Jylland, holdkampe på DS, Serie 1, “17+4H” og Veteran samt senior- og ungdomstræninger gennem årene.

Jeg har efterspurgt en ny, selvfølgelig orange, altså nøjagtig en magen til, men den model findes ikke mere. Den satans udvikling. 

Derfor købte jeg en blå. Men den har yngste søn dog overtaget. Jeg holder fast i den orange lidt endnu. 


Det er en festdag!🇩🇰🙏🏻


I eftermiddag kører vi i Vordingborghallen og indbyder Team Storstrøm til den første træning i…ja, jeg ved det helt ærligt ikke præcist, vil ikke regne efter, men der må være gået mere end 4 MÅNEDER!!

Kl 17.30 mødes vi udenfor i 2-3 minutter. Spillere fra forskellige klubber på Nordfalster og Sydsjælland og deres forældre, chaufførerne. Og så går vi indendørs, de unge og undertegnede. 

Træningen genoptages foreløbig frem til den 24. juni. Hvis pandemien tillader det. 

I dag skal vi fortrinsvis “BARE” spille. 

Røre bolden. Tælle point. Lege. Have det sjovt. Vi glemmer alt om formaliseret indlæring i dag. ALT! 

Det kunne godt tænkes, programmet overvejende står på “SPIL & LEG” frem til sommerferien. 

Da jeg var i deres alder, way back, var dét selve indlæringsmetoden i den gamle hal fra 1937 i Kolding.

Spil, leg, spil, leg, spil, leg, ofte på egen hånd, under egen styring, uden voksne, på næsten alle tidspunkter af døgnet og i løbet af ugen.

Det er jo det, det handler om! Den danske kultur.

Vi ❤️ Badminton! 


Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl 

Læs også

All England – én dansker tilbage! • Orleans Masters

All England • Dag IIII • Én dansker tilbage! • Kamptid ca kl 18.00 https://sport.tv2.dk/live/badminton/2024-03-14-all-england-dag-3 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.