Nivå-Kokkedal Badmintonklub: “Vi tør udvikle og ændre tingene”

For få år tilbage kæmpede Nivå-Kokkedal Badmintonklub, som så mange andre klubber med svigtende medlemstal, en aldrende senior og veteran-afdeling og en ungdomsafdeling med for meget hygge og for lidt forbedrende badmintontræning. De gamle stjerner regerede førsteholdet, og de ambitiøse ungdomsspillere skiftede til andre klubber.

I dag er situationen en helt anden. Det store emne på bestyrelsesmøderne er kapacitetsudfordringer, der kan imødekomme de rigtig mange ungdoms- og seniorspillere, der gerne vil være en del af fællesskabet.

Badmintonbladet har hevet fat i klubbens formand og ungdomstræner Jonathan Søgaard, der her giver et indblik i, hvordan man som en mindre klub udenfor de store byer kan skabe en succesfuld badmintonklub – helt uden forhåbninger om at skulle op og spille i de høje divisioner.

Hygge og hård træning

Da Jonathan Søgaard trådte til som formand for otte år siden, havde han allerede ladet sig inspirere af en af de Københavnske klubber.

– Jeg var allerede begyndt at holde lidt øje med SAIF i København, og hvordan de igennem et stærkt socialt fundament fik bygget en kæmpe seniorafdeling op. Derigennem blev det sociale den vigtigste grundsten fremadrettet. Men det var også tydeligt, at det i Nivå ikke kunne drive det alene, når vi ikke ligger i en storby, hvor spillere automatisk flytter til i forbindelse med uddannelse, job og lignende, siger Jonathan Søgaard

I Nivå valgte man at kombinere det sociale fokus med ekstra hård kvalitetstræning for at fastholde de unge seniorspillere, når de med tiden flytter til København.

– Det sætter høje krav til den enkelte træning, der skal være fyldt med kvalitet og udvikling. Opvarmning, vinderbane og kampe går simpelthen ikke. Til trods for en lidt hård indkøringsperiode, som ofte opstår i forbindelse med forandringsprocesser, så er alle i klubben i dag helt indforstået med, at vi giver den fuld gas til træning. Jeg kan uden at blinke sige, at vi er den hårdest trænende serie-klub i Danmark. Der er meget få kamprunder til træning i NKB og vores træner Solenn Pasturel sætter os ofte til lange sæt benarbejde uden bold, benhårde to imod en-set eller afsluttende dødsløb (15 sekunders interval-løb på grænsen af max), siger Jonathan Søgaard.

Men hvad sagde de ældre seniorspillere til disse forandringer?

– Enkelte af de ældste har valgt at trække stikket og tage en veteran-træning med kampe i stedet. Men det har klubbens veterantræning haft rigtig stor gavn af. Alt den hårde træning har løftet niveauet markant, men giver også lidt bedre samvittighed når vi mødes i sociale sammenhæng og får en øl eller to for meget, siger Jonathan Søgaard.

Og resultatet af de sociale tiltag og den mere intensive træning har da også været til at føle.

– For 4-5 år siden havde vi store udfordringer med blot at stille to 6+4 hold. Nogengange kunne man godt stå kun 5-6 spillere til en mandagstræning og tænke ”gider jeg virkelig”. Nu er vi altid ”for mange” til træning, og i næste sæson skal vi have 3 store hold og nok også et herrehold, og ambitionen bliver at ligge i toppen med dem alle. Det mest imponerende er dog, at vi i indeværende sæson har været 15 spillere, der tager turen fra København til Nivå for at træne. Det er en god indikation for mig på, at vi gør noget rigtigt, siger formanden i Nivå-Kokkedal Badmintonklub.

Det sociale skal “spices” op

– Vi har selvfølgelig alle de klassiske sociale ting som spisning efter hjemmeholdkampe, julefrokoster, klubfest og sommerfest. Men disse arrangementer skal “spices” op. Vi har både haft klubmesterskaber i engelsk double og fællesfest med naboklubben i Hørsholm. Vores sommerfest holder vi på en såkaldt disc-golf bane, så der har vi også tænkt lidt ud af boksen, og det plejer at være både hyggeligt og ret så kompetitivt. Det er ikke spændende nok ”bare” at mødes og spise et par gange. Der skal ligges energi og kreativitet i de enkelte arrangementer, siger Jonathan Søgaard.

En gruppe af klubbens spillere har endda været ude på små rejser sammen.

–  Vi har lige været 20 spillere i Jylland til landsmesterskaberne for hold. En genial turnering, hvor vi kommer væk en hel weekend sammen. Her kan vi spille badminton og sætte hold på helt andre sociale parametre end til daglig, og det er virkelig med til at knytte stærke bånd. Vi spiller selvfølgelig de enkelte kampe derovre for at vinde. Men omdrejningspunktet er, at vi skal have det så sjovt og hyggeligt som muligt, hvilket man godt kan komme til at glemme til holdkampene henover sæsonen, siger Jonathan Søgaard

Men til trods for det øgede fokus på kreative og sociale arrangementer, så skal de små sociale tiltag i hverdagen ikke underkendes.

– Vi tager altid en sodavand eller en øl og en snak efter træning – selvom mange af os skal til København og det allerede er sent. Da vi er en stor gruppe på 16-30 år, og næste dag ikke nødvendigvis står på arbejde kl 08.00, ender det 5-10 gange henover sæsonen i en såkaldt ”spontan-mandag” eller ”spontan-onsdag” i byen, fordi vi hygger lidt for meget. Det vil jeg ikke nødvendigvis anbefale andre klubber, men den første øl og snak er helt essentiel, og der har vi heldigvis haft en gruppe rutinerede spillere, der har gået forrest i rigtig mange år, siger Jonathan Søgaard

Ungdommen er klubbens fremtid

– Vi prøver virkelig at løfte bredt i klubben. Tidligere satte vi de unge urutinerede trænere på begynderholdende, hvilket jeg også ser mange andre steder, og så er det næsten op til børnene selv at udvikle sig. I en klub som vores er der slet ikke råd til den fremgangsmåde. Vi kan ikke vide, hvem der ender i senior- og veteranafdelingen, men det er meget sjældent den bedste i hver årgang – de kan også gå sur i badminton eller blive så gode, at de selvfølgelig skal videre til en stor klub, siger Jonathan Søgaard.

Det er blandt andet et samarbejde med naboklubben, der har været med til at gøre det muligt at ligge flere trænertimer på begynderholdene uden at påvirke træningen for de bedste.

– I NKB er det den samme træner, der har de yngste og de bedste spillere, og vi har tre trænere på alle vores begynderhold. Vi ligger altså flere kræfter i bunden af pyramiden end i toppen. Dermed ikke sagt, at vores bedste spillere ikke får god træning. I samarbejde med vores naboklub kan de træne med god kvalitet op til fire gange om ugen.

Denne model ser ud til at have virket. Nogengange virker den endda næsten “for” godt.

– Det er kun i tilfælde af, at de virkelig kommer op i toppen af Eliterækken, at vi bliver nødt til at sende dem videre. Det er jeg som træner blevet bedre til at gøre med et smil, selvom det altid gør ondt helt inde i hjertet. Hvis man gør sit ungdomsarbejde godt i en mindre klub, så skal der sendes spillere videre jævnligt. Derfor er det så essentielt at de næstbedste også har niveau til seniortræning, siger Jonathan Søgaard.

I øjeblikket er Nivå-Kokkedal Badmintonklub tæt på at have 200 ungdomsspillere, hvilket er en del højere end før skolereformen. Skolereformen medførte initielt et knæk for Nivå-Kokkedal Badmintonklub, men gav samtidig klubben inspiration til at arbejde hårdere og søge nye løsninger.

– Vi har også sociale arrangementer i ungdomsafdelingen. Her vil jeg især anbefale natminton, pizzaaftener og generelt at få arrangereret nogle overnatninger, hvor børnene får tid sammen i en anden kontekst end badminton. Det er når vi ”tvinger” dem sammen udenfor banen, at de virkelig knyttes tættere sammen, siger Jonathan Søgaard.

Men samarbejde med lokalområdet og DGI har også givet klubben nye muligheder i ungdomsrækkerne.

– I samarbejde med DGI arrangerer vi hver sæson badminton i idrætstimerne på skolerne omkring os, og i sommerferien har vi to uger, hvor skoleelever kan tilmelde sig en hel uges badminton. Det er rigtig gode værktøjer til at få både fyldte og overfyldte hold, siger Jonathan Søgaard.

Succes har en pris

Det kan næsten lyde for let, når man hører, hvordan Nivå-Kokkedal Badmintonklub har forbedret deres senior og ungdomsafdelinger. Men udviklingen i disse afdelinger har da også påvirket andre dele af klubben.

– Vi har desværre overset resten af klubben lidt. Vores udvikling ser ikke særlig imponerende ud, hvis man kun kigger på det samlede antal medlemmer, da vi har mistet især motionister. Der røg noget haltid for et par år siden, hvor et helt hold motionister blev opløst. Der er sindssyg kamp om haltiden i vores kommune, og kapacitetsmangel bliver vores fremtidige udfordring. Vi er dog opmærksomme på, at det er her vi skal ligge en masse frivilligt arbejde fremadrettet, så vi ikke kun ender som en delvis succes. Vi vil meget gerne være en klub for alle, og de første initiativer er på tegnebrættet, siger Jonathan Søgaard.

Formanden tror på, at disse initiativer og en konstant vilje til at turde ændre på tingene skal sikre klubbens fremtid.

– Fremtiden skal byde på endnu mere udvikling, hvor vi fastholder vores grundværdier med kvalitet i hallen og massere af sociale aktiviteter. Så længe vi søsætter nye ting i klubben og tør udvikle og ændre på tingene, så tror jeg at den positive udvikling fortsætter. Der skal i den forbindelse også rekrutteres flere frivillige. Vi har mange der ligger et fantastisk stykke arbejde i klubben, men der er brug for flere endnu. Det er jo lidt dumt, hvis jeg som formand arrangerer en sommerfest. Jeg burde jo bruge alt min energi på at få forbedret vores forhold, øget kapaciteten eller lignende, siger Jonathan Søgaard.

Helt konkret har klubben ifølge formanden følgende projekter i den nærmeste fremtid:

1. Vi skal eksperimentere med at være cirka 30 senior-spillere i en hal med 5 baner (og en lille træningshal med 1 bane og lavt loft).
2. Vi skal starte senior-fredagstræning op (”Hvis du ikke har planer fredag aften, så har du planer fredag aften”).
3. Vi starter to helt nye ungdomshold op, da det er lykkedes at få mere haltid.
4. Vi starter et helt nyt motionisthold op for begyndere med træner-inspiration 1 gang om måneden.

Projekter der uden tvivl kræver meget arbejde at gennemføre, men som klubbens frivillige glædeligt udfører for at holde klubbens udvikling kørende.