Returopgør i Den Store Hal!

Loading

Kan fotos fortælle en holdkamp?
Måske ¯\_(ツ)_/¯

I grove træk helt sikkert!

Fotos først!


                                            🟢                                        

Øverste serie i Lolland Falster Kredsen.

Topkamp mellem VBK2 og Møn. 

Men hov. Den altlæsende følger af Badmintonbladet vil vide, at de to hold spillede i Stege onsdag aften den 22. februar. Møn vandt 8-2. Der var far & søn dyst (næsten) og to unge debutanter. Se nederst ⤵️

Mandag aften den 6. marts kl 18.30 var der returkamp i Den Store Hal i 4760. 

De samme to hold. Næsten. Én udskiftning på VBK2. Wonder Wulff havde meldt afbud. Holdleder Nikolaj trådte til – og vandt begge sine kampe!

Vi spiller med 2 kvinder og 6 mænd. 2 mixer, 1 damedouble, 4 herresingler og 3 herredoubler. 10 kampe.

Foran 5-4 kæmpede vores unge næsten-debutanter på 2 x 15 år for sejren og vandt første sæt, mens alle så på. Både far fra Møn-holdet og mor – og alle os andre. 

Prøv lige at forestille jer scenen. 

Johan og Viggo blev i februarkampen for 14 dage siden katapulteret ind på klubbens andethold som 15 årige. 100% debutanter. Og rystende nervøse. Og slet ikke forberedt ordentligt på konceptet “seniorholdkamp”, selvom jeg prøvede at forberede dem. Man kan jo ikke forberedes til det her. At møde seniorspillere i en seniorholdkamp. 

Det skal opleves, mærkes, gennemleves, erkendes…..smages! 

Så den unge double stod her til aften i en afgørende kamp med alles øjne i nakken. Med presset. 30 år i alt. Jan og jeg så på – første doublen. 107 års erfaring. Vi kunne intet gøre. Og coachingen var overladt til 20 årige Gustav fra danmarksserieholdet. God dreng!  Men vi klappede og nød den lidt tumultariske kamp, hvor de unge vandt første sæt 21-19 på en eminent “Setiawan” netruller på en servreturnering, men desværre tabte andet og tredje sæt 17-21 og 15-21. 

5-5. 

Og når stillingen er lige, skal der spilles Golden Set i mix. Ét sæt til 21 point. 

Det ubesejrede par, Mathilde på 15 og undertegnede på 57, skulle op mod Stege parret – og tabte 21-14. 

Kampen endte 6-5 til Møn.

Det var min skyld.

Modstanderparrets rutinerede herre trængte ind i mit sind ret tidligt i kampen. Jeg følte mig låst og lavede dumme slag. I tv kalder de den slags dårlige beslutninger og manglende kvalitet. To udtryk, jeg bare hader. Det lyder så fint og objektiv og business agtig. Det er bare dumt og ikke særlig gennemtænkt spil. 

Jeg spillede uklogt. Begrænset, eller rettere hæmmet. Min 15 årige makker gjorde det fint. Og det roste jeg hende for lige efter sættet og i den efterfølgende gruppe evaluering, i alles påhør. Ret skal være ret. 


Det var en god holdkamp, var vi enige om i omklædningsrummet, både de to fra Møn og de tre fra Vordingborg. 

Holdkammerat Dennis fortalte, at han i år spiller med flere følelser. At hans deltagelse, efter hans vurdering pga det højere niveau, er blevet mere engageret. Med langt mere vilje, aggressivitet og et højere spændingsniveau. At det betyder langt mere. 



Godt Dennis! 

Det er lige nøjagtigt, hvad holdkampe bør rumme – betydning, engagement, følelser. 

Uanset niveau. 



Badmintonbladet 🙏🏻❤️🏆 Per Damkjær Juhl 

                                            🟢                                        

                                                                                   

Læs også

Indkaldt som reserve….en slidt amatørspillers bekendelser

Det var en helt almindelig holdkamp på en typisk efterårsaften aften i Sakskøbing. I sportscenterets …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.