OL har været længe undervejs, og i morgen går det endelig løs på Rios badmintonbaner.
I morgen starter OL’s badmintonturnering. De seneste dage har de danske spillere trænet på banerne, de skal spille på, når turneringen går i gang. Forinden har de spillet i en træningshal. Træningsbanerne og banerne i Main Hall har dog ikke været helt fejlfri.
”Der har været problemer med gulvet i hallen. Det var for ujævnt og blødt, så det har arrangørerne måttet skifte siden mandag. Træningsbanerne var også ujævne, så spillerne havde en reel risiko for at snuble. Det er forhåbentlig blevet løst nu,” skriver Henrik Fallesen til BadmintonBladet.
Fallesen er sammen med Hans-Kristian Vittinghus rejst til Rio for sidde bag kommentatorroret, når der sendes badmintonkampe på DR. DR1 sender i morgen badminton hele eftermiddagen, hvor Viktor Axelsen, Christina Pedersen og Kamilla Rytter Juhl skal i aktion og igen om aftenen, hvor Pedersen og Joachim Fischer samt Boe og Mogensen skal på banerne.
Med- og modvind til danskerne
De deltagende badmintonspillere har rejst mange steder i verden og set lidt af hvert, når det kommer til hal- og baneforhold. Særligt vind i hallerne har ofte haft en betydning. Ifølge Henrik Fallesen er det ikke meget anderledes på Rios badmintonbaner.
”De mærker noget sidevind, der kommer fra bane 1 og blæser ned mod bane 3. Der er også med- og modvind på banerne. Men i forhold til de værste baner i Asien, især Singapore og Jakarta, er vindstyrken ikke slem,” skriver han og tilføjer, at spillerne alt i alt virker tilfredse med banerne.
Læs også: Se OL-kampprogrammet: Hårdt udlæg for Chris og Juhl
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Main Hall, hvor spillerne skal spille, ligger inde i et stort konferencecenter. Dermed ligger hallen inde i en anden hal og er altså sat op til lejligheden med mobile tribuner. Hallen ser dog fin ud, skriver Henrik Fallesen.
Han fortæller desuden, at badmintonspillerne er de atleter, der har kortest til deres spillested, hvilket giver mulighed for hurtigt at komme tilbage til hotelværelserne for at slappe af og lade op til næste kamprunde.
”Riocentro ligger lige ved siden af Atleternes By, og ifølge landstræner Lars Uhres tidtagning bruger de syv minutter på at gå fra værelserne til hallen. Det kan ikke blive meget bedre,” skriver Henrik Fallesen til BadmintonBladet.
Du kan se programmet for i morgen her:
Badmintonprogram for torsdag OL i Rio 2016
Spændende
Ups, der har sneget sig en fejl ind i mix ð
Hov, ja. SÃ¥ er den rettet 😉
Cecilie Conradsen – vi kommer desværre til at se der i morgen
Et sted hvor man kan se hvilken kanal badminton kampene bliver vist?
Neeeeeeej ð
Hahaha Jooo ð
Omg det bliver en lang aften hahaha