Scott Evans: Vigtigt at presse sig selv til det yderste

Loading

Forberedelsen til VM er er essentielt for at kunne gøre sig gældende blandt de bedste. Scott Evans mangler stadig sejre over nogle af de helt store stjerner, men med ordentlig forberedelse kan det godt lade sig gøre at flytte sine grænser til nye højder.

Det er ikke kun de danske spillere, der har startet forberedelsen til VM i Glasgow til august. Irske Scott Evans er ligeledes begyndt forberedelsen til VM med turneringer i Nordamerika, men forberedelsen er ikke startet som håbet for den sprudlende irer, der til daglig spiller i Team Skælskør Slagelse.

Træningen gør én mentalt klar til VM
For at være 100% konkurrencedygtig til et VM, så skal der forberedes og trænes en hel del inden. Det sker i løbet af sommeren, hvor mange af verdens bedste badmintonspillere prøver at grave deres absolutte topniveau frem fra gemmerne, hvor det har ligget siden All England. Scott Evans mener faktisk, at den hårde træning ikke kun hjælper til den fysiske kunnen, men i høj grad også på det mentale plan.

– En træningsperiode før verdensmesterskaberne er utrolig vigtig af mange grunde. Man forbedrer sit spil og kommer i sit livs bedste form, men det forbereder dig også mentalt til de udfordringer, der ligger forude, siger Scott Evans til BadmintonBladet.

I træningen op til VM ser vi tit billeder og videoer af spillere, der er igang med en omgang multibold. 1000 bolde ligger klar til feedning, hvor der er vigtigt, at spillerne giver deres absolut bedste.

– Jeg tror, det er meget vigtigt at presse sig selv til det yderste i træningerne op til verdensmesterskaberne. Det vil give dig den rette mentale indstilling, når turneringen kommer, fordi du ved, hvor dine grænser er, mener Scott Evans.

Smertefuldt nederlag i Canada
I sidste uge var der Canada open i Calgary, hvor mange europæiske spillere deltog. Heriblandt Scott Evans, der op til de to turneringer i Nordamerika (red. Canada Open og US Open), havde haft en rigtig god træningsperiode.

– Jeg fik en skade seks dage før, at jeg drog af sted mod Canada, efter at have haft en fremragende træningsperiode på syv uger. Det var en kæmpe skuffelse for mig, men disse ting sker. Jeg gjorde alt for at blive klar, men jeg havde for meget smerte til at kunne vinde min første runde.

Desværre er der nogle faktorer, som man ikke selv kan styre. Skader er blandt dem, men Scott Evans er stadig optimistisk inden starten på US Open på onsdag.

– Jeg har fået behandling hver dag her i Calgary og skaden forbedres hver dag, så jeg gør hvad jeg kan for at blive klar til US Open, siger Scott Evans, der møder Henri Hurskainen fra Sverige i sin første runde.

Scott Evans spillede sig videre til anden runde ved de seneste verdensmesterskaber, der blev afholdt i 2015 i Jakarta, Indonesien.

Læs også

World Junior Mixed Teams Championships • Pigesamling i Vindinge IF • De mindste

BWF World Junior Mixed Teams Championships 2024 • Nu er de 4 pligtsejre overstået • …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.