Sidek anklager Lee Chong Wei: Har taget doping systematisk

Loading

Sagen omkring Lee Chong Weis dopingtest har taget yderligere en ubehagelig drejning for verdens-etteren.

Brugt over længere tid
En af malaysisk badmintons stolte sønner, doublelegenden Razif Sidek, har anklaget Lee Chong Wei for at have taget doping over længere tid. Sidek fortæller, at på grund af Lee Chong Weis status som nationalhelt har ingen turde gøre noget ved det, men adskillige ansatte i det malaysiske badmintonforbund har været vidende om problemet.

Beskyldningerne har naturligvis afstedkommet kraftige reaktioner fra både sportsminister Khairy og hovedpersonen selv.

– Anklagerne er ikke sande. Blot fordi jeg har en dopingsag nu, kan man ikke sige hvad som helst. Har han nogle beviser?, spørger Lee Chong Wei i følge The Star.

– Hvis man fremsætter så alvorlige anklager som disse, skal man have beviser, udtalte sportsminister Khairy.

Sagsanlæg fra LCW
Ifølge Lee Chong Wei har Razif Sidek efterfølgende ringet og undskyldt, men det har ikke afholdt den dobbelte OL-sølvvinder fra at lægge sag an mod Sidek og avisen Kosmo!, hvor beskyldninger først blev offentliggjort d. 11. november.

– Min advokat har sendt ham (Razif Sidek, red.) et brev for nogle dage siden, og sagen vil blive afgjort i retten. Jeg kan ikke ignorere det, fordi han har bagvasket mig.

– Som tidligere spiller burde han vide bedre, end at komme med falske anklager mod mig – specielt i disse svære tider. Han har ikke kun såret mig, men hele nationen med sine udtalelser, siger Lee Chong Wei.

Kilder: The Rakyat Post, The Star

Læs også

Lee Chong Wei vil fritages fra kravene i den nye struktur

Lee Chong Wei er ikke tilfreds med de nye skærpede krav til topspillerne. Han beder …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.