Derfor er dansk badminton foran tysk

Loading

Da Badmintonbladet snakkede med den tyske herrelandstræner i badminton Jacob Oehlenschlæger, gav han sit bud på hvorfor de danske spillere har større succes på den internationale scene end tyskerne har.

En stor udfordring tyskerne går igennem er i forbindelse med talentudvikling og opretholdelsen af kvaliteten af spillerne.
” I Danmark er der måske 50 kilometer i mellem hvert talent, mens der i Tyskland er 300 kilometer. Det gør det svært at køre frem og tilbage mellem spillerne flere gange om ugen og er med til at forringe kvaliteten af talenterne. Specielt på U7,U9 og U11 niveau halter Tyskland langt efter Danmark”.

En grund til dette kunne være ifølge Jacob, at der i modsætningen til Danmark ikke ligger så mange badmintonhaller i nærheden af hinanden som gør at der bliver prioriteret hvem der skal spille badminton.
En ting der gør at tyskerne får indhentet noget af det tabte skal lægges i det store arbejde der er i årgangene omkring U15 og U17, hvor talenter bliver indlogeret på colleges og har et helt professionelt setup. Dermed bliver de unge spillere godt rustet inden de skal begynde at træne som seniorer.

Badmintons popularitet
En anden faktor som kan spille ind er, at badminton er relativt ukendt i Tyskland og at der er mange andre sportsgrene der ligger foran i køen som nationalsport.
”I Danmark er badminton måske nummer 5 på nationalsportsranglisten mens her Tyskland er det nok nede omkring 15-20 stykker”.

Motivation og fremtid
En af de store motivationsfaktorer for at tage af sted til Tyskland og blive seniortræner fremfor ungdomstræner var for Jacob at komme til at træne på allerhøjeste niveau:

”Jeg arbejder med de bedste af de bedste i Tyskland som har en drøm om at komme til OL, VM og EM. Det synes jeg er meget spændende. Derudover har jeg en kandidatgrad i idræt som jeg gerne vil gøre brug af i mit arbejde som træner. Jeg har her muligheden for at komme op med nogle nye ting og arbejde på et videnskabeligt niveau”.
Det store mål for Jacob Oehlenschlæger er OL i 2016, hvor han gerne vil have kvalificeret så mange tyske spillere som muligt som overordnet mål. Et succeskriterie for den danske landstræner er at tyskerne kvalificerer en spiller til hver kategori (herresingle, damesingle, mixeddouble, herredouble og damedouble).

Med hensyn til fremtiden for Jacob efter hans kontraktudløb i 2016 er det endnu uvist hvad den bringer, men da spørgsmålet om det danske landshold kom, var han bestemt ikke afvisende.
”Jeg er selvfølgelig åben overfor det danske landshold, hvis jeg synes det er en interessant udfordring. Men i første omgang handler det for mig om at bringe tysk badminton så langt frem som muligt på den internationale scene.”

Jacob ser store muligheder fremadrettet i tysk badminton som ifølge ham har et helt uforløst potentiale og at den tyske badminton har udviklet sig meget de seneste par år.

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.