Foto @ Annette Vollertzen

Sløj Viktor rejser hjem for at komme sig

Viktor Axelsen måtte tidligere i denne uge forlade Superseries Premier-turneringen Indonesia Open på grund af feber og hoste, og derfor vil han ikke tage chancer her kort tid inden OL.

– Jeg har været syg, siden jeg rejste fra Danmark for 11-12 dage siden, og efter jeg ikke er blevet bedre de seneste dage, har jeg besluttet mig for at tage retur til Danmark for at få det under kontrol, skriver Viktor Axelsen på Facebook.

– Det betyder, at jeg ikke spiller i Sydney i næste uge, hvilket jeg er virkelig ærgerlig over. Australian Open er godt arrangement, og jeg havde glædet mig til at komme tilbage.

Viktor Axelsen var sidste år i finalen i Australian Open. Her tabte han til Chen Long efter tre tætte sæt.

Læs også

Stor dansk søndag i Malaysia: Fuld titelhøst på finaledagen

Den danske verdensmester Viktor Axelsen og damedoublen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sikrede søndag …