Mens Denmark Open er i fuld gang er, er en mindre delegation i Schweiz. På trods af at ingen af spillerne er seeded, har det dog ikke stoppet dem fra at levere flotte resultater.
I herresingle kunne Anders Antonsen med en enkelt sejr spille sig i hovedturneringen. Her er det indtil videre blevet til en enkelt sejr, og Anders skal nu møde andenseedede Adrian Dziolko.
Det er også allerede sikkert at der kommer en damesingle i kvartfinalen. Der er nemlig danskeropgør mellem Julie Dawall Jacobsen og Mia Blichfeldt. Sofie Holmboe Dahl og Natalia Koch Rohde er også videre.
I herredouble er Steve Olesen sammen med svenske Filip Myhren allerede i kvartfinalen. Her møder de Kien Keat Koo og Boon Heong Tan, verdens nummer 27, så der venter en svær kamp. I damedouble er et andet dansk/svensk par også videre. Det er Thilde Mattison og Emma Wengberg. Irina Andersen og Julie Dawall Jacobsen er også videre til kvartfinalen.