Rasmus Fladberg. Foto @ Tine Bay

Fladberg stopper på topplan: Selverkendelse er og har været min store styrke

Rasmus Fladberg indstiller karrieren på topplan og vil altså ikke spille internationale turneringer mere. Det, at han ikke at kunne finde en makker, hvor han følte, at han kunne nå længere end sit forrige makkerskab, er en af grundene til stoppet. Desuden føler han nu, at han kan og vil mere i erhvervslivet, fortæller han til BadmintonBladet. 

I februar sagde Fladberg til TV2 Sport, at han ikke ville vente for evigt på et nyt perspektivrrigt makkerskab efter, at Frederik Colberg valgte at spille sammen med Joachim Fischer. Netop dette er en af grunde til, at han nu lægger ketcheren på hylden:

– Mange parametre har gjort, at jeg nu stopper. At jeg ikke vil spille for enhver pris er en af parametrene. Det har været en løbende proces, for jeg har jo spillet badminton med henblik på at nå verdenstoppen.

Han fortsætter:

– Da min gamle makker Frederik Colberg så valgte at spille sammen med Fischer for et halvt års tid siden, har jeg ikke kunne finde et nyt makkerskab, hvor jeg følte, at jeg kunne nå videre, end Colberg og jeg nåede. Det er det, jeg gerne ville, så det er en af grundene til mit stop.

– Colbergs valg af Fishcer er en del af gamet

Netop det, at Colberg valgte en ny makker, ser Fladberg kun som en del af spillet, omend de måske kunne have drevet det videre sammen:

– Jeg er helt afklaret med, at Colberg valgte at spille med Fischer. Han fik en god mulighed og tog den. Det er en del af gamet. Jeg tror dog, at Colberg og jeg muligvis kunne have nået længere op i verden end top 40, som det endte med at blive til. Det tager jo tid at komme op i verden og mere tid end det års tid, vi fik sammen

Fladberg og Colberg nåede blandt andet at vinde Hungarian og Belgian International sidste år.

En anden vigtig grund til, at han vælger at stoppe er, at han ser god fornuft i nu at bruge sig selv i erhvervslivet:

– Jeg har nu desuden brugt syv år på at uddanne mig på CBS og tiden er rigtig, til at jeg bruger denne og starter en erhvervskarriere, hvor jeg mener, at jeg kan og vil mere på nuværende tidspunkt af mit liv.

– Selverkendelse har været en stor styrke

Fladberg brød for alvor igennem, da han vandt DM i herresingle i 2016. Endnu mere imponerende var det, at han allerede næste år ved DM nu igen stod øverst på skamlen, denne gang i herredouble. Det er da også denne bedrift, Fladberg peger på som en af sine største:

– Når jeg ser tilbage på min tid som badmintonspiller er jeg især stolt af de to DM-titler. Især det at kunne erkende, at double var den rigtige vej for mig efter min singlekarriere, gør mig glad. Det var således en stor personlig sejr at stå med guldmedaljerne om halsen i double året efter, at jeg vandt DM i herresinglekategorien.

Det er bestemt ikke en nem ting at skulle opgive sine single-ambitioner for så at tage chancen i en ny kategori. Det er da også særligt det at være omstillingsparat og at kende sig selv godt nok til at tage de svære valg, som Fladberg er mest stolt over:

– Al forandring er udfordrende, og det at kunne omstille sig og erkende over for sig selv, hvor man har sine styrker og svagheder, har været min styrke. For eksempel da jeg blev skadet i mit knæ og godt kunne se, at det ville være svært at nå langt i herresingle, da det er en meget fysisk hård kategori. Det er også selverkendelse det handler om, når jeg nu mener, at det er i erhvervslivet jeg kan gøre den største forskel.

I morgen kan du læse om, hvad fremtiden bringer for Fladberg, om han føler, han nåede sine mål og at han måske ikke er helt færdig med badminton endnu.

Læs også

Belgian Int’l: Fladberg og Colberg gik hele vejen

På blot 40 minutter nåede Rasmus Fladberg og Frederik Colberg at spille tre sæt i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.