Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen: Det er mere åbent i toppen af Badmintonligaen i år

BadmintonBladet har forud for den nye Badmintonliga-sæson spurgt nøglepersonerne i de forskellige klubber om forskellige spørgsmål om denne sæson. I dag udtaler Jakob Poulsen, der er seniortræner med ansvar for ligaholdet i Solrød, sig. 

Hvad er dine forventninger til næste sæson?

Jeg ved ikke 100 procent, hvordan de andre hold ser ud. Vi skal dog gerne i den bedste halvdel. Vi ligger umiddelbart som et af de bedste fire hold, hvor Vendsyssel, TSS og Skovshoved er en kende stærkere end os. Vi er ikke så sårbare, som vi var sidste år i forhold til truppen. Med Fladbergs stop ved vi dog ikke helt, hvilket niveau han er på næste år. At vi blandt andet får Mølhede og og Ravn ind gør, at vi har en lidt bredere trup. De unge er desuden blevet bedre. Jeg glæder mig derfor til næste sæson, da jeg netop ser en harmonisk og god ung trup, som også har præsteret en flot sommertræning.

Hvem tror du bliver danske mestre?

Skovshoved er favoritter, men modsat sidste år, hvor det nærmest ikke kunne gå galt, kan det i år blive mere tæt. Det, at Emil Holst og Kamilla Rytter Juhl er stoppet, gør nemlig noget. Derudover er de andre tophold blevet bedre.

Hvem tror du bliver sæsonens overraskelse?

Sidste år overraskede Højbjerg jo stort på bekostning af os, og de kan godt overraske igen i år. Hvis vi kommer i semifinalen, har vi haft en fin sæson. Århus og Greve kan måske også overraske, og i det hele taget vil det være uventet, hvis man kan presse topholdene og måske endda komme i semifinalen. Det er dog svært at pege på et hold, da det er meget tæt, som vi også så sidste år.

Hvem tror du ender i nedrykningsspillet?

Budget er ofte lig placering. Gentofte og Odense prioriterer jo for eksempel klubudvikling, hvilket er fedt. Samtidig går de så på kompromis med ligaambitionerne. Det er lidt ærgerligt, at dem der lægger mest i det, er i toppen.

Hvem tror du bliver sæsonens skuffelse?

Sidste år var det ubetinget os, så det håber jeg ikke det bliver i år. Hvis TSS, Skovshoved, os og Vendsyssel ikke kommer i semifinalen, vil det være årets skuffelse. Derudover kan det blive en skuffelse, hvis for eksempel Greve eller andre hold rammer bunden. Generelt tror jeg, at hold med lave budgetter får det svært. De har dog heller ikke ligaen som satsningspunkt. Man kan nemlig ikke bare træne sig til at ligge godt i ligaen. Det handler også meget om penge.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Brugerne: Solrød Strand kan overraske Skovshoved

Torsdag aften tager Solrøds unge løver imod mesterskabsaspiranterne fra Skovshoved i den første Badmintonliga-kvartfinale. Sensation …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.