Anders Antonsen. Foto @ Badmintonbladet

TSS-AB Aarhus: Overraskelsernes kamp

Det første kvartfinaleopgør mellem TSS og AB Aarhus bød på flere overraskelser.

Allerede før kampen startede, var udebaneholdet foran. Nina Vislova måtte nemlig udgå, og derfor fik AB Aarhus et point, da der jo ikke kunne spilles damedouble. Marc Caljouw rendte i selve holdkampen først ind i Anders Antonsen. Antonsen startede i et højt tempo og kom foran med 6-3. Derefter satte Caljouw sig langsomt på kampen og øgede i takt med, at afslutningen nærmede sig. Han endte med at vinde 21-15.

Hjemmebanespilleren fortsatte de flotte takter i andet sæt, hvilket ledte til en 11-6-føring. Herefter fik Antonsen dog fightet sig tilbage, men i en spændende afslutning lykkedes det TSS-manden at vinde med 23-21. Dermed var den overraskende hjemmebaneudligning en realitet.

Overraskelserne var dog langt fra færdige med at ske. Herefter var Søren Gravholt og Kim Astrup nemlig oppe mod Philip Seerup og Kasper Antonsen. Til at starte med var det en helt lige kamp, og Gravholt og Astrup var kun foran med et enkelt point ved opholdet. Herefter trak de dog mere fra og lukkede sættet med 21-18.

I andet sæt var de suveræne fra starten af, hvorfor de kom i front med 11-4. Derefter blev det dog meget tættere, og det lykkedes faktisk Seerup og Antonsen at vinde med 22-20. Dette momentum brugte de til at komme foran med 11-7 i tredje sæt. Efter opholdet satte de sig endnu mere på kampen og sejrede sikkert med 21-14, hvilket gav gæsterne en uventet 2-1-føring.

Endnu en overraskende udvikling

Derefter tog kampen endnu en uventet drejning, da Ben Lane og Jessica Pugh slog Scott Evans og Selena Piek. Dermed var udeholdet foran med 3-1. Allerede ved opholdet i første sæt var de i front med 11-8. Efter dette lukkede de sættet med de sikre cifre 21-16. Andet sæt startede lige, hvorfor Pugh og Lane var foran med de snævre cifre 11-10. Derefter trak englænderne mere fra, og selvom Piek og Evans overlevede nogle matchbolde, måtte de se sig slået med 21-17. Dermed var den lille overraskelse virkelighed.

Mere forventet var det i den næste kamp, hvor Kalle Koljonen krydsede klinger med Martin Bundgaard. Han vandt med de sikre cifre 21-10 og 21-6 og reducerede til 2-3. Til sidst gik det også efter bogen, da Line Kjærsfeldt besejrede Trine Villadsen med 21-10 og 21-12.

Dermed endte kampen 3-3. Returopgøret spilles på mandag.

Resultater fra holdkampen

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …

2 Kommentarer

  1. Ja ja Antonsen så tung ud i benene- kom igen i Århus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.