4 grunde til, at mindre badmintonbaner er vejen frem for børn

Man er tvunget til at fokusere på mere end fysikken

Et andet aspekt er fysikken, styrken og evnen til at slå hårdt og langt. Et godt våben i U9-U11 og U13 er evnen til at presse de andre på baglinjen. Det kan eksemplificeres således:

Barn A udnytter sin kræfter og presser barn B på baglinjen. Barn B har ikke kræfter nok til at slå sig fri, og Barn A søger længere fremad på banen og udnytter den fordel, han/hun har ved at vide, at Barn B ikke kan slå så langt. Da børnene ved, at dette er en taktik, der virker for dem, er det den, de vil bruge oftest og når de er i problemer, og det vil derfor i høj grad være den kompetence, de udvikler.

Problemet er, at børn og unge modnes forskelligt, og at fysikken udlignes med alderen. På et tidspunkt udlignes fysikken, og barn B har ca. samme fysik som barn A, men har i mellemtiden været tvunget til at udvikle kompetencer som teknik, taktik og mentalitet.

Jeg vil gerne inddrage et eksempel fra min egen tid som træner. I 2007-09 var jeg ungdomstræner i Aarhus AB. Her var jeg træner for Anders Antonsen, og han var en lille spirrevip både i højde og styrke, og det var han i ret mange år. Det vil sige, at han var ”tvunget” til at udvikle nogle andre kompetencer for at kunne være med. Mange af de kompetencer er nogle af dem, jeg ser nu.