Kan alle disse ideer overføres til badminton?
Vi bør overveje, om det er i børnenes interesse at lade dem spille på en stor bane. I badminton har man for U9-spillere taget bagerste grøft fra. Banen er derfor 89% af, hvad en voksen spiller på, men jeg mener ikke, at det er nok. Da banestørrelsen for U9 blev ændret, var det oppe at vende at gøre det samme for U11. Desværre blev det ikke indført, så børn på 9-10 år spiller på samme bane som voksne.
Et forslag kunne meget nemt og lavpraktisk være:
- U9 spiller på halv bane (minus bagerste og sidegrøften)
- U11 spiller på halv bane (minus det bagerste)
- Turneringerne skal spilles efter dette princip
Badminton | Længde (m²) | Bredde (m²) | Banestørrelse (m²) | % af voksen fuld bane |
Hel bane | 6,7 | 5,18 | 34,706 | |
Hel bane (minus bagerste grøft) | 5,94 | 5,18 | 30,7692 | 89% |
Hel halvbane | 6,7 | 3,07 | 20,569 | 59% |
Halvbane (minus sidegrøften) | 6,7 | 2,61 | 17,487 | 50% |
Halvbane (minus bagerst grøft) | 5,94 | 3,07 | 18,2358 | 53% |
Halvbane (minus bagerste og minus side grøften) | 5,94 | 2,61 | 15,5034 | 45% |
Kort fortalt vil jeg mene, det vil give følgende fordele:
- Det vil skabe flere slag/berøringer pr. duel, hvilket vil føre til større glæde ved at spille og større udvikling.
- Det ”tvinger” børnene til at udvikle langt mere hensigtsmæssige tekniske kvaliteter (både slagteknisk og benarbejdsmæssigt) på længere sigt.
Ovenstående er ikke en løftet pegefinger eller for at sige, at sådan skal vi gøre. Det er ment som et debatindlæg, fordi jeg synes, det er relevant, at vi gør os nogle tanker om, hvorfor børnene spiller på den bane, som de gør, og om det faktisk er godt for dem.