”Det har været et lidt ærgerligt Masters”, sådan var ordene fra badmintonkommentator Rasmus Bech. Rasmus Bech, der har mange års erfaring med badminton – blandt andet som kommentator på TV3 SPORT – understreger, at han kun udtaler sig om Masters på egne vegne. Bech fremhæver at:
”Jeg synes aftenssessionen i går (d. 27) viser at modstanden simpelthen var for dårlig. Dette er jeg rigtig bange for kan resultere i at Copenhagen Masters går hen og dør, da det går hen og bliver DM bare i en juleversion”.
Stemningen i hallen var også noget tam og det skyldes ifølge Bech den dårlige modstand til de danske spillere.
Recepten på at ændre dette er ifølge Bech at
”Jeg tror hvis man skal noget med Masters, så er man simpelthen nødt til og investere noget i det. Lad os sige hvorfor skal det ikke spilles over 1 dag og to kampe? En god forkamp og en kassekamp og lægge de penge som der er i den her turnering og se hvad det kan bære hen ad. Jeg er bange for om Masters er ved at devaluere sig selv”. udtaler Bech
Her vil alle pengene være fokuseret på disse to kampe og vil kunne trække verdenskendte navne til Danmark som vil øje opmærksomheden på turneringen.
Her supplerer han at:
”I min verden ville det være genialt hvis man lavede to kampe. Vi har en af verdens bedste mixer eller en af verdens bedste herredoubler, invitere et godt europæisk par, det kunne være Chris og Gabi Adcock der kunne komme og spille mod Christinna og Joachim. Og så kan man sige at hvor meget koster det at få Lee Chong-Wei op at spille. Det må være nogle sponsorer der synes det kunne rigtig interessant, der er ingen tvivl om at det vil kunne sælge billetter, hvis han skulle møde Jan Ø, Viktor eller HK. Det kunne man godt få en god kassekamp ud af. Jeg ved godt Lin Dan vs. Peter Gade er noget helt andet, men hvis man vil hype badmintonsporten så tror jeg at en god forkamp og en kassekamp er vejen frem” udtaler Bech.
Det bliver spændende at se om denne opfordring fra Rasmus Bech om ændring af Copenhagen Masters konceptet bliver taget til efterretning. Det må tiden vise.
/Anders Jensen/Badmintonbladet/