Joel Eipe er sammen med makker Frederik Søgaard nomineret til Årets Fund 2015.

UVM: Eipe/Søgaard mødte den kinesiske mur

Loading

De andenseedede Joel Eipe/Frederik Søgaard klarede skærene med nød og næppe i deres semifinale, hvor de overlevede tre matchbolde mod et kinesisk par, inden sejren var en realitet. I dagens finale stod det unge par over for endnu et kinesisk par i form af de topseedede Jiting He/Siwei Zheng.

Svære betingelser
En svær opgave blev det for danskerne, som desværre ikke fik den bedste start på kampen. Danskerne fulgte med til 2-2, hvorefter det kinesiske par sikrede sig 6 point i træk. Kineserne udbyggede forspringet til 18-11 og kunne meget komfortabelt sikre sig 1. sæt med 21-14.
I starten af 2. sæt var danskerne som forvandlet og spillede med stor snilde. Eipe/Søgaard kom foran med 10-7, men efter opholdet viste kineserne, hvorfor de var førsteseedede inden turneringen start. 17-16 kom He/Zheng foran med og lukkede kampen med 4 point i træk. Danskerne måtte desværre gå fra finalen med et nederlag på 21-14 og 21-16.

Efter kampen mente Frederik Søgaard også, at de ikke havde meget at gøre mod kineserne i dag.

– Kineserne var en stor mundfuld for os i dag. De trykkede os rigtig godt i bund, så vi ikke fik særlig meget at arbejde med. Og det var hårdt både fysisk og mentalt, fordi de stod så langt fremme på banen. Vi fik den bare lige i hovedet igen. Og selv om vi arbejdede med os selv og kom tilbage i perioder, fik de hurtigt forbanen igen, sagde Frederik Søgaard til Badminton Danmark.

Flot sølvmedalje til danskerne, som desværre ikke for alvor kunne presse de stærke kinesere i finalen.

Resultater fra UVM

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Anders Nielsen om Danish Junior Cup: Dette fantastiske koncept skal føres videre for enhver pris

Danish Junior Cup skulle have været holdt i marts 2019, men bliver nu afholdt i …