Der er kun et enkelt dansk par som har valgt at tage den lange tur til Canada Open. Det er Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby Hansen, som stiller op i damedouble.
Damedoublen er ikke seeded men står alligevel med gode chancer for at komme langt. Først skal Kasper Antonsens mixeddouble-makker fra Australian Open, Gronya Somerville, dog lige besejres.
– Vi har fået en lidt svær førsterundekamp, men hvis vi vinder den, er der dog gode muligheder for at vi går i semifinalen, fortæller Rikke Søby Hansen.
Står det danske par i semifinalen skal de formentlig op mod Jwala Gutta og Ashwini Ponnappa.
Udover den danske damedouble er der også et par kendte ansigter med til turneringen. Raul Must og Brice Leverdez er med i herresingle, og i damesingle er der to tidligere Greve spillere med i form af Linda Zetchiri og Michelle Li.
Held og lykke seje piger ððªð¸