Svendsen henter flot titel: Det er virkelig fedt at slå Dey

Loading

Victor Svendsen strøg i dag til tops ved Karvina International. Han besejrede den indiske Greve-spiller Dey Subhankar efter en tæt dyst. Svendsen fortæller også om den spændende semifinale, hvor han vandt 30-29 i andet sæt. 

Tredjeseedede Svendsen stod i dagens finale over for topseeedede Dey Subhankar. De to har spillet nogle lige indbyrdes opgør i fortiden, hvor de har vundet en kamp hver. I dag var det også en tæt affære. Første og andet sæt fulgte således den samme formel, idet danskeren lagde rigtig godt fra land. Derefter kom inderen dog bedre med i kampen, men lige før han kom helt op, fik Svendsen lukket sættene med 21-19. Det var derfor forståeligt en glad dansker, der var meget tilfreds med sejren:

– Det er selvfølgelig fedt! Jeg har stor respekt for Dey, så det er virkelig fedt at slå ham. I starten er jeg afslappet og bevægelig og spiller de rigtige bolde. Så begynder nervøsiteten og mine vaneslag at komme. Det er Dey for klog til og kæmper sig tilbage i kampen. Men, at jeg har heldet til sidst, er selvfølgelig fedt, siger Svendsen til BadmintonBladet.

Dramatisk semifinale-kamp

I gårsdagens semifinale var han oppe mod den ottendeseede Milan Ludik fra Tjekkiet. Efter at Svendsen vandt første sæt ret klart, var det utroligt lige i andet sæt. Danskeren fik dog lige akkurat lukket sættet. Han havde dette at sige om den spændende dyst:

– 30-29. Det var mega intenst. Der var mange tilskuere i hallen, så der var en super fed stemning! Så det var en fed oplevelse.

Amalie Hertz, samt Elisa Melgaard og Sofie Nielsen tabte deres finale-kampe.

Resultater fra Karvina International

Læs også

14.000 følgere • Stor tak!❤️🙏🏻🇩🇰🍾🥂

Badmintonbladet har rundet 14.000 følgere på Facebook – og et betydeligt stigende antal læsninger på …

2 Kommentarer

  1. Stort Tillykke Victor 💪🏸✨

  2. Super flot Victor 🇩🇰🍾🏸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.