Denmark Open: Viktor udraderer Lin Dan!

Loading

Så kom kampen, vi alle havde ventet spændt på: Storkampen mellem Odense og Danmarks Viktor Axelsen og Kinas femdobbelte verdensmester og dobbelte Olympiske mester, Lin Dan.

Statistikken mellem de to var meget tæt inden dagens kamp: 2-1 i kampe og 148-147 i points til Lin Dan. Det var en meget tændt fynbo, der gik på banen for at lave om på den statistik.

Kanonstart af Viktor
Viktor satte sig fuldstændig på kampen fra første serv. Ved 3-0 til danskeren bad Lin Dan allerede om at få skiftet bolden for anden gang – han var tydeligvis ikke kommet godt fra start i dag.

Og med flot og sikkert spil sørgede den unge danske komet for, at Super-Dan aldrig kom i gang i første sæt. På blot 15 minutter havde Viktor gjort Lin Dan til statist – dansk sætsejr på 21-8 og en meget behagelig stemning i Odense Idrætshal.

Super-Viktor!
Nu ville mange sikkert tro, at nu ville Lin Dan starte maskinen og sætte turbo på – men det fik han ikke lov til. Viktor fortsatte i samme høje tempo, og kineseren kunne slet ikke følge med.

Viktor gik til ophold med en føring på 11-5. Lin Dan var helt ved siden af sig selv, mens Viktor stort set ikke lavede en eneste fejl. Det var ved at være nu eller aldrig for den kinesiske stjerne, hvis han ville videre i turneringen.

Stimer på fem og otte points til danskeren efterlod ingen tvivl om, hvem der var bedst i dag. Lin Dan havde intet at komme med og gik fra banen med kun 7 points i andet sæt. En vaskeægte udradering af den bedste badmintonspiller i historien havde netop fundet sted, og taget i hallen løftede sig næsten, da jublen brød ud efter sidste bold.

Det kan godt være, at Kina har Super-Dan. Men Danmark har SUPER-VIKTOR!

Stort tillykke med den flotte sejr!

Læs også

Badminton i verdensklasse i Brøndby Hallen!

I går var vi 12-14 tilskuere, der helt gratis så verdensklasse badminton på tæt hold. …

15 Kommentarer

  1. Kæmpe tillykke , Viktor 😊❤️
    Så flot og så velfortjent 😊😊💐💐👍👍

  2. Hold kæft en kamp at have set! 😊 Men super flot og stolt af Viktor!

  3. mega flot af Victor,det bedste jeg har set ham !

  4. Lasse Todberg han er den nye Gade!!

  5. Det var virkelig en lækker kamp Viktor:-)stort tillykke og det bliver spændende i morgen;-)

  6. James Zhou – what were you saying about Lin Dan?

  7. Rune Pedersen god dag!!

  8. Dejligt med jeres kommentarer. Vi kan fortælle, at Viktor render rundt og ligner en glad mand… 🙂

  9. Det fortjener han også:-)

  10. Okay, credit til Viggo.
    Anders ❤️