Mathias Boe og Carsten Mogensen er blandt de udtagede til EM for blandede hold, der spilles i februar i Polen.

EM for blandede hold: Her er de udtagede spillere

Loading

Badminton Danmark har i dag sat navn på de 11 spillere, der skal repræsentere Danmark ved EM for blandede hold, som spilles i februar i Polen.

Det bliver en blanding af unge og erfarne spillere, der skal forsøge at sikre dansk EM-guld ved februar måneds EM for hold. Der er nemlig blevet plads til både Aarhus AB’s 19-årige Anders Antonsen og Skovshoved’s 38-årige Joachim Fischer.

Men ifølge trænerteamet er det en god blanding af rutine og talent, der skal forsøge at leve op til målsætning om at vinde EM.

– Vi rejser til Polen med en ambition om at vinde guld. Jeg synes, vi har et stærkt hold med en god blanding af rutinerede spillere som tilhører verdenstoppen, og en håndfuld yngre talenter, som vi har mulighed for at give vigtig mesterskabserfaring og gode kampe. Når det er sagt, så har vi naturligvis respekt for vores modstandere, som i første omgang er Bulgarien og Frankrig i gruppen. Det er stærke nationer, som vi skal spille godt for at slå, siger cheflandstræner Kenneth Jonassen i en pressemeddelse fra Badminton Danmark.

Det danske mandskab er med sine 10 guldmedaljer ved de senester 11 slutrunder da også favorit til igen i år at nappe titlen.

De udtagede spillere er:

Viktor Axelsen, Odense Badminton Klub
Anders Antonsen, Aarhus AB
Line Kjærsfeldt, Team Skælskør-Slagelse
Natalia Koch Rohde, Skovshoved Badminton
Christinna Pedersen, Skovshoved Badminton
Kamilla Rytter Juhl, Skovshoved Badminton
Mathias Boe, Odense Badminton Klub
Carsten Mogensen, Skovshoved Badminton
Mathias Christiansen, Greve Strands Badmintonklub
Joachim Fischer, Skovshoved Badminton
Sara Thygesen, Odense Badminton Klub

Kilde: Badminton Danmark

Læs også

Ny verdensrangliste! • Finaleresultater fra Irland 🇩🇰🇩🇰🇩🇰 og Japan!

Foto af den nye og afgående Cheftræner: Sofus Lykke Christensen +45 23 62 10 07 …

6 Kommentarer

  1. Hvorfor er jan ø Jørgensen ikke med?

  2. Han bliver nok sparret – og med Viktor og Anders burde vi heller ikke tabe nogle HS.

  3. Kom igen Anna Thea Madsen. Var der dog blot flere som dig 😜

  4. Det er også et stærk hold dem sku vi nok kunne vinde med god ide og få de unge med hvis vi skal være med fremme i mange år i nu