TRÆNERFOKUS: Badminton for de ældste

Tekst Anders Korsager Nielsen anders.korsager.nielsen@dgi.dk

Arkivfotos: Bo Nymann

▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️🇩🇰🏸⭐️▪️▪️▪️

Denne artikel er oprindeligt udgivet på DGI.dk. Bragt med tilladelse herfra.

https://www.dgi.dk/badminton/badminton/artikler/traenerfokus-badminton-for-de-aeldste

I dagtimerne valfarter folk over 60 år til badmintonhaller i det danske land. Hvad laver de? Og hvorfor er det så stor en succes? Få indblik i denne udgave af TRÆNERFOKUS.

NB! Denne artikler omhandler 60+ badminton, som det normalt finder sted, når der ikke er Corona. 60+ badminton er ligesom al øvrig indendørs idræt sat på pause. 

***

Vi ved, de kommer i badmintonhallen. Pensionisterne, de ældre, veteranerne, 60+’erne.

Men hvor meget ved vi egentlig om dem, og hvad de laver? Ofte frister de en tilværelse i et parallelunivers. En klub i klubben, som spiller i dagtimerne, mens andre går i skole eller på arbejde. De lever deres eget liv, og klarer sig selv. Som regel organiseret og administreret af en eller flere tovholdere, som står for alt fra banebooking til kaffebrygning.

Vi ved også, at 60+ badminton de fleste steder nyder en popularitet sammenlignelig med musikorkestret Kandis. Med andre ord: Der er fulde huse hver gang.

Fælles er også, at det er godt organiseret, det kører på skinner, socialt givende og genkendeligt på den måde, at du ved, hvad du får. Det fungerer bare.

Men ligesom med Kandis, kan man som uindviet finde på at spørge; Hvad er det, 60+ kan? Og hvorfor er det så populært? 

Det viser sig, at svaret faktisk ikke er så forkromet.

Det løfter Ove Lyse, tovholder for 60+ badminton i Hedensted BK, sløret for i denne artikel. Udover Hedensted har han været med til at starte 60+ op i Brædstrup, Uldum og Lunderskov.

Få svar på følgende:

Organisering

Vores 60+ kører helt af sig selv i badmintonklubben. Vi sørger selv for tider i hallen. Det hele. Klubbens bestyrelse er ikke hængt op af os. Jeg har arbejdet så meget med de ting i så mange år, så jeg vil gerne have lov til at gøre det hele selv. Det har jeg ikke noget imod, og så ved jeg, at det er i orden. På min måde.

Vi har plads til 64, men der er 80 tilmeldte. Det er med vilje, for det er sådan med 60+, at nogle skal passe børnebørn, rejse, bliver skadet og syge, så vi overbooker medlemskaberne i stedet for, at banerne står tomme. Så får vi også lidt ekstra i kontingent. Det ryger i kaffekassen.

Vi har aldrig været for mange, selvom vi overbooker. Det passer som regel.

Det praktiske

Man behøver ikke have en fast partner for at være med.

Jeg og tre hjælpere spiller, hvor der mangler nogle. Tit kommer jeg ikke selv til at spille, fordi vi er mange nok. Mødekulturen er stærk.

Man skal ikke melde afbud eller tilmelde sig fra gang til gang. Man møder bare op. Kan man ikke komme, skal man ikke have besvær med at finde en anden til at møde op. Vi spiller med dem, der er der.

Vi spiller kun double. De skifter makker hvert 12. minut, så alle når at spille med og mod hinanden.

Normalt varmer vi altid op sammen i den ene hal, og så fordeler vi os i 3 haller.

Bagefter strækker vi ud sammen i én hal, hvorefter der er kaffe, småkager og hjemmebag.

Det sociale

Fællesskabet og det sociale spiller en stor rolle. Eftermiddagskaffen med hjemmebag og småkager tager tit ligeså lang tid som spillet. Kaffen laver vi selv, småkagerne får vi fra en sponsor, og så er der nogle rare damer, der laver hjemmebag til os. Vi har det rigtig godt sammen.

Vi bytter makkere hvert 12. minut, så alle spiller med hinanden, og hvis der er nogen, der ikke vil spille med andre, skal de ikke være ved os. Det skal der ikke røres ved, for folk er så glade. Vi undgår kliker ved at blande hele tiden. Vi har ikke nogen, der ikke vil snakke sammen. Jeg hører det samme fra andre tovholdere. 

Når der starter nye, fortæller vi, at vi blander hele tiden. Hvis de kun vil spille med hinanden hele tiden, skal de ikke være hos os.

Det er glade mennesker, vi får til træning. De kommer frivilligt, og skal have det bedste ud af det. Det er rart at have med sådanne mennesker at gøre. Jeg oplever aldrig sure miner.

Hvordan startede I?

I 2008 blev jeg spurgt, om jeg ville starte ældrebadminton op i Hedensted. Jeg var stoppet på arbejdsmarkedet det år, og havde egentlig sagt til mig selv, at jeg holdt ferie.

Men et eller andet skulle jeg jo få tiden til at gå med. Det er svært, når man været vant til at gå på arbejde. Så forespørgslen kom egentlig som sendt fra himlen. Min gamle makker Hans Nielsen var med på at hjælpe.

Vi havde annonceret i avisen, det var alt, så vi var spændte på, om der kom nogen. Det gjorde der. Første gang mødte 16 spillere op. Det var nyt at spille badminton om dagen, så vi var noget benovede.

Antallet steg hurtigt år for år.  Efter 2 år havde vi brug for en hal mere. Efter 5 år var vi 70 spillere. Vi måtte stoppe tilmeldingen ved 80 deltagere.

De første 6 år var det Hans og jeg, der klarede opgaverne. Derefter fik jeg hjælp af Max, Kirsten og Jørgen. Max og jeg kører parløb med de store opgaver tirsdag og torsdag.

Annoncering

I den første tid havde vi annoncer i avisen, men det kom vi hurtigt over.

Siden har det kørt fra mund til mund.

Folk spørger: “Jeg har hørt, at I spiller badminton. Må jeg være med”? 

Det kører af sig selv på den måde.

Kan nye være med?

Der kommer indimellem nye til, som aldrig har spillet badminton før, og dem er der plads til. 

Vi hjælper dem så godt, vi kan.

Vi er ikke trænere i klassisk forstand, men indimellem laver vi lidt træning for dem, der gerne vil. De gange, vi har lavet decideret badmintontræning, kan tælles på meget få hænder.

De fleste vil bare gerne have lov til at spille.


Hvad består træningen af?

Under normale omstændigheder varmer vi op sammen. Derefter fordeler de sig på banerne. Vi spiller altid kun double.

Når de har spillet 12 minutter, fløjter vi, og så rykker de 3 halve baner til højre. Så spiller de med dem, de står overfor. Det gør vi så hvert 12. minut.

Man kan ikke blive ved med at flytte tre baner, for så ender med at møde de samme. Første gang skifter man tre halve baner, anden gang også tre halve, mens de to nærmest uret bytter banehalvdel. Sidste gang vi fløjter, bytter de kun en halv banehalvdel.

På den måde er der ingen, der kommer til at møde hinanden mere end én gang.

Vi slutter af med kaffe og kage.

Download kopi af baneskiftskemaet

Hvor meget tid bruger en tovholder?

Nogle gange synes jeg, at det er for meget, men jeg ved ikke, om jeg kan undvære det. Jeg har arbejdet som bogholder i 25 år, så alle de skemaer jeg laver, er også for at holde bogholderiet ved lige. Ellers glemte jeg nok alt om regneark.

Jeg fører skemaer over spilleplan og fremmødeskema, så jeg ved, hvem der har været der hver gang. Det er nyttigt under Corona, for jeg kan gå ind og sige, hvem har spillet præcis hvor. Der har ikke været behov for det.

Skemaerne over fremmødet lavede jeg i forvejen alligevel.


Hvad bruger du skemaerne til?

60+ badminton (5).jpg

Fremmødeplanen bruger vi til se, hvem der har været der. Hvis der går for lang tid mellem, at de kommer, så ringer jeg til dem. Det tager folk godt imod det og siger; ’det var da fantastisk, at du ringer. Det havde vi da ikke forventet.’

De bliver glade for, man ringer. Én var faldet ned ad en stige, og kommet til skade. Det havde vi ikke hørt om. Det kunne han fortælle mig, da jeg ringede. Så snart han kunne, ville han komme tilbage, sagde han.

Jeg ringer og spørger; ”jeg synes, det er længe siden, jeg har set dig. Hvordan kan det være?”
Der skal lige gå noget tid, inden man ringer. Jeg spørger først de andre, om de ved noget, og hvis ingen ved noget, ringer jeg.

Jeg har det godt med at ringe og følge op, men jeg føler ikke, at det er noget særligt. Det er naturligt.

Download kopi af fremmødesskema

Laver I andet?

Vi gør meget socialt sammen. Vi laver spis sammen-aftener, hvor vi efter træning har taget en time i bowlinghallen og spist derefter

Vi hjælper Hedensted Centrets Venner med at sætte borde, stole og scene op til arrangementer. Vi er tit alt for mange. Skal vi bruge 10, så kommer der 15-20, men så er vi bare hurtigere færdig.

Til gengæld for arbejdet, inviterer Hedensted Centrets Venner os til musical eller Palsgaards Sommerspil. Så giver vi en udflugt til hjælperne, og tager en burger og øl med.

60+ badminton (12).jpg
Ove Lyse (1).png
  • Alder: 75 år
  • Arbejde: Var bogholder i 25 år på maskinfabrik i Vejle.
  • Stand: Gift, 2 børn på 50 år og 47 år
  • Bopæl: Hedensted
  • Indtil for nylig instruktør i Ældre Sagen for spinning og andre motionshold.
  • Spiller golf, cykler og prøver at holde mig i gang. Siden jeg forlod arbejdsmarkedet, har jeg haft travlt. Det hører man tit, og det kan jeg skrive under på.
  • Tovholdererfaring: Stod for MiniTon i 2-3 år i Hedensted BK, holdleder for diverse børnehold. Stævneleder ved klub- og kommunemesterskaber og meget, meget mere.
  • Badmintonlivet – kort fortalt: 
    Jeg startede med badminton i Riis-Tebstrup som 12 årig. I min ungdom spillede vi i gymnastiksale og forsamlingshuse.
    I 1971 kom jeg til Hedensted. Da det Østjyske Idrætscenter (senere Hedensted Centret) stod færdigt i 1972, startede jeg igen som motionsspiller. 
    I 1978 blev jeg valgt ind i bestyrelsen i Hedensted Badminton Klub som kasserer, som jeg var i 2 perioder fra 1978 til 1994 og fra 2011 til 2015. 
    Revisor i HBK 1999 – 2011 og 2015 til nu.

Læs også

TUC20 • en anekdote

Nogle få af mine indtryk og oplevelser fra det udenfor de 3 grønne baner i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.