Anders Antonsen. Foto @ Tine Bay

Aarhus AB skød sæsonen i gang med en overbevisende sejr

Loading

I aftes blev grundspillet i Badmintonligaen 2017/18 skudt i gang. I Aarhus tog Aarhus AB tog imod Gentofte. Inden kampen var jyderne spået en fire-to sejr over deres modstandere fra sjælland. 

Sådan ender første runde

Kampen, der ikke kunne følges på Zibrasport.dk, blev indledt med mixeddouble og første herresingle. Aarhus fik en dårlig start, da deres mixeddouble, Ben Lane og Jessica Pugh, tabte første sæt samtidig med, at deres singletrumf, Anders Antonsen, havde en svær start på sit første sæt.

Men Ben Lane og Jessica Pugh fik vendt kampen og vandt i tre sæt. På banen ved siden at fik storfavoritten Anders Antonsen også spillet sig varm, og efter opholdet rykkede han fra 10-11 til 21-14. I andet sæt fortsatte han sin dominans og vandt sættet med cifrene 21-9. 2-0 til Aarhus AB.

Dernæst startede anden herresingle og herredouble. Herredoublen var en kort affære, hvor Kasper Antonsen og Philip Seerup udbyggede den jyske føring med en sejr i to sæt – 21-16, 21-19. I herresinglen fik Gentofte omsider et point, da Mads Christophersen slog David Kim Kristesen i tre sæt med cifrene 22-20, 13-21, 15-21. 3-1 til Aarhus AB.

Til sidst blev damedouble og damesingle sat i gang. Aarhus AB skulle nu kun bruge en sejr mere for at sikre sig sejren i deres første holdkamp i denne sæson. I damesinglen gjorde malaysiske Lim Yin Fun kort proces med unge Sofie Holmboe Dahl fra Gentofte.

Aarhus AB vandt dernæst damedoublen på walkover, da Ida Købke fra Gentofte blev syg på vej Jylland. 5-1 til Aarhus AB.

Således endte kampen som forudset med en sikker sejr til Aarhus AB. På torsdag møder Aarhus AB Højbjerg, mens Gentofte skal forsøge at sikre deres første sejr på hjemmebane mod Greve.

Oversigt over aftenens holdkamp mellem Aarhus AB og Gentofte

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.