Kontorarbejde, ny træner i Team Storstrøm og fælles hold

Kontorarbejde
Kim, en af de mange engagerede forældre i Team Storstrøm, bad mig op til påske udfærdige noget skriftligt materiale i et præsentabelt look, inklusiv fotos og Team Storstrøms logo, og delvist oversat til engelsk. Han skulle bruge noget præsentationsmateriale for at kunne “bearbejde” nogle badmintonklubber i Japan.
I første omgang var Team Storstrøms planlagte besøg i Japan i september 2019 højst overraskende nemlig blevet afvist med den begrundelse, at de i Japan fik så mange henvendelser om klubbesøg.

Så jeg gik i gang med at copy/paste alle mine indlæg i BadmintonBladet.dk til Word og gemme dem i Skyen som pdf-filer. Det blev til 67 stk, startende med debutindlægget fra april 2015.

Et rimelig kedsommeligt, monotont arbejde, som tog adskillige timer. Ved skrivebordet. Ad flere omgange over nogle dage.

Det fik mig til at fundere over alle de timer, min Team Storstrøm partner og medinitiativtager Suzanne Wittrock og jeg tilbringer hver uge ved “skrivebordet”, langt fra badmintonbanen.

“Skrivebordsarbejde” – afholder møder med hinanden, med kommunen, med forældre, med kredsen, med DGI, med andre foreninger, planlægger, opdaterer sociale medier, ansøger om midler og styrer økonomi, søger trænere, udformer kontrakter, samtaler med forældre, tager stilling til alle mulige problemer og spørgsmål, ordner beskrivelser, og ikke mindst har utallige interne snakke via mail, SMS og messenger etc. om badminton generelt, og herunder Team Storstrøm. Det sluger rigtig megen tid hver uge. Hver dag er Suzanne og jeg nærmest i kontakt med hinanden. Om alt muligt. Stort og småt. Indimellem taler vi også lidt om det øvrige liv, og så “fixer” hun også lige en date mellem hendes veninde og undertegnede.

“Arh, er det nu så slemt med den slags kontornusseri?” spørger du måske.

“Ja, det kan jeg saftsuseme love dig for, at det er,” svarer jeg.

Ynkeklynke? Overhovedet ikke. Blot en konstatering. Det er sådan det er – at involvere sig og tage ansvar.

Jeg er sikker på, at mange frivillige derude i tykt og tyndt befolkede områder kan nikke genkende. At badminton omfatter og indbefatter langt mere end blot det på banen. Vi kommunikerer med Gud og hver mand om alt muligt. Bærer mange kasketter, dvs har mange funktioner og jobbeskrivelser – socialpædagog, leder, coach, sparringspartner, økonomiansvarlig, koordinator osv.

Til alle jer andre – husk det ovenstående, næste gang I møder den frivillige. Næste gang I kommer med et forslag. En kritik. Et ønske. Vi er i gang hele tiden. Ulønnet. Tilbyd jeres indsats, selvom den er nok så lille. Det må gerne bare være at lave kaffen og køre den frem, som nogle forældre allerede gør det i Vordingborghallen. Eller samle bolde ind og sortere dem. Ordne turneringstilmeldingerne, kørslen, julearrangementet, åbne hallen, lave og uddele info-sedler, køre den orange kasse med brugte bolde og musikanlægget frem. Selv de mest banale opgaver er guld værd i det store billede. Det betyder blandt andet, at jeg kan komme i Vordingborghallen og “bare” observere, kigge, småsludre, drikke kaffe og spise hjemmebagt kage – med andre ord bare være tilstede og se børnene spille. Det er jo dem, det drejer sig om. Vores børn. At sørge for deres udvikling, dannelse, sundhed, glæde.

Jeg stemplede ind for mange år siden. Og har aldrig stemplet ud. Det lyder overdrevent, men jeg tænker badminton næsten hver time i mine vågne timer. Måske kun lige en flygtig tanke. En ide. En følelse. En bevægelse. Nogle gange et slag eller udsnit af en duel. Nogle gange over en snak med en forældre eller spiller. Det kører fra tidlig morgen til sen aften. Der ér også plads til andet i mit liv. Mine børn. Min kæreste. Familie. Venner. Indkøb. Bøger. Film. Musik. Men badminton kører som en konstant underlægningsmusik i mit vågne, ja også nogle gange i det sovende liv. Det giver mit liv mening og et formål, som rækker ud over mig selv.

Jeg kom væk fra langtidsplanlægningen af turen til Japan i efteråret 2019. Kim og jeg stopper ikke på grund af den første afvisning. Vi vil gå langt for at overbevise dem om, at de netop ikke skal afvise et Team Storstrøm besøg. Ellers må vi kontakte nogle af de mindre klubber, siger Kim. Han kender forholdene derude, fordi han har opholdt sig i Japan i flere omgange pga arbejde. Han skal faktisk derud i dette forår og vil benytte lejligheden til at tale vores sag.

Ny træner i Team Storstrøm
Det er lykkedes Team Storstrøm at finde en erstatning for Line Damkjær Kruse, der flytter tilbage til Århus i denne sommer. Vi har skrevet kontrakt med Thomas Wilken fra næste sæson.

Thomas har 15 års erfaring som træner. Med alt fra 6-årige nybegyndere til landsholdsspillere i U17. Blandt andet fra Københavns Badminton Klub, Lyngby Badminton Klub og Amager Badminton Club.

Thomas har den øverste træneruddannelse og underviser desuden hos Badminton Denmark, med speciale i slag- og benarbejdsteknik.

Onsdag den 4. april kl. 17.30 i Vordingborghallen fik vi budt velkommen til Thomas Wilken i Team Storstrøm, underskrevet kontrakt og åbnet nogle flasker økologisk æblemost fra Guldborg og Crémant fra Alsace. Tilstede ved præsentationen var en stor gruppe spillere fra de to nuværende Team Storstrøm træningshold, deres træner Jacob Oehlenschlæger, som tager en sæson mere, og en hel del engagerede forældre.

Jeg tror, vi overraskede Thomas med de mange fremmødte, og samtidig fik vi budt ham hjertelig velkommen i en ny “familie”.

Vi har således i den kommende sæson to ugentlige træningstilbud á 3 timer i Vordingborghallen med to dygtigere trænere, og vi glæder os til samarbejdet.

Sikke et team. Sikke en gevinst for vores område. Et godt supplement til kredstræningen i Lolland-Falster Kredsen, der ledes af Katrine Burmann og Kim Vennegaard.

Fælles hold i holdturneringen
Team Storstrøm fik i denne sæson tilladelse til at deltage i holdturneringen med 6 fælleshold med spillere fra 8 klubber.

Det endte med en kommende deltagelse ved DM for hold i weekenden 14.-15. april for U15M og U17/19A holdene. U17/19 blev tillige Sjællandsmestre i A-rækken.

Det har været en stor fornøjelse at følge holdene fra sidelinien. At se dem vokse med opgaven og voksen sammen som hold. På tværs af klubskel.

Mere af den slags. Samarbejde er vejen frem. Ingen af klubberne ejer spillerne. Vi har dem kun til låns.

Per Damkjær Juhl, Team Storstrøm, Vordingborg Badminton Klub