Provinsens ældste badminton klub fejrer over flere begivenheder i september, at det er 90 år siden, badminton kom til Stubbekøbing. Klubben blev den 3. forening i Danmark, der tilbød vores fantastiske sport!
Festlighederne startedefaltisk allerede i foråret, hvor STBK på baggrund af det nyeste tiltag, BadminSjov (træning til unge med fysiske og psykiske udfordringer), fik besøg af to af Danmarks bedste para-spillere, Cathrine Rosengren og Julie Thrane. Dagen var helt igennem inspirerende, både for os trænere, men også for vores nye medlemmer, som fik mødt et par ægte verdensstjerner.
Den 6. september kl. 17.00-19.00 får vi besøg af Kamilla Rytter-Juhl og Christinna Pedersen, som skal træne med klubbens ungdom og derefter tage en dyst mod Stubbekøbings unge stjerner Louise Lillie og Sofie Lillie.
Den 8. september kl. 10.00-12.00 får vi besøg af Danmarks nummer et i damesingle, Mia Blichfeldt. Hun vil lige som Kamilla og Christinna træne med klubbens ungdom. Derefter tager Mia en duel mod to af klubbens andre stjerner. Først får Hanna Sulkjær muligheden for at give Mia kamp til stregen og derefter er det Nikolaj Tærskers tur.
Alle er velkommen til at kigge forbi, når stjernerne besøger klubben.
Efter Mias besøg den 8. September, afholdes der officiel reception fra kl. 12.00-14.30 med lette forfriskninger og taler fra det officielle Badminton Danmark og byråd i Guldborgsund kommune. Alle klubbens medlemmer, venner, sponsorer og alle klubfolk er inviteret, og vi håber på at få besøg af en masse, der har lyst til at snakke badminton historie og fremtid, både i STBK, på Lolland-Falster og i Danmark.
Den 27. – 28. september tager klubbens yngste ungdomsspillere på den traditionsrige tur til Bogø, hvor de vil fejre klubbens 90 års med masser af badminton og fest tilrettet dem.
Til sidst afholdes der halfest, hvor også alle der har lyst til en mindeværdig fest fra nær og fjern, er velkommen – her får vi musikalsk besøg af DJ K, Walther og No Juice.
Vi har gjort noget ekstra ud af denne 90 års fødselsdag, fordi vi elsker badminton og gerne fejre sporten, klubben og frivilligheden, som ikke bare i STBK, men i mange andre klubber i Danmark er en afgørende årsag til, at badminton stadig er en stor, vigtig og succesfuld sport i Danmark, hvor der er plads til både talenter og breddespillere.
Katrine Burmann
Hvor er det da for en fantastisk chance for de unge spillere at træne med og spille mod disse stjerner! Jeg ønsker en rigtig spændende og dejlig weekend til alle deltagerne!