BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Sung Jakobsen fortæller……
Jeg kan huske for nogle år siden, hvor en af mine drenge var i en god gruppe i hans nuværende badmintonklub KBK København. Det var en flok spillere primært fra årgangen 2001. De fleste balancerede mellem at være ungdoms E eller M spillere. Som gruppen vil jeg tro, at deres højdepunkt var deltagelse til U15 DM for hold 4+3 tilbage i 2015. Af de 10 spillere der deltog dengang, spiller 8 af dem stadigvæk i klubben.
Jeg har tit tænkt, på hvad der gjorde, at de alle blev og ingen af dem skiftede klub. Det nåede jeg aldrig rigtigt at finde ud af. Jeg har selvfølgelig gjort mine tanker, men ved reelt set ikke om de er rigtige. Men det, at en klub kan beholde sine spillere fra ungdom til senior, som det skete med disse spillere, synes jeg, uanset hvad er stærkt.
Jeg synes måske endda det var unikt, omend jeg forestiller mig, at andre klubber selvfølgelig har tilsvarende eksempler. Mon ikke?
I KBK København er der så igen en ny gruppe af piger, som også har et unikt sammenhold;
Sofie, Alma, Nanna, Tanvi, Amalie & Johanne er 6 U17 piger. Selvom Tanvi og Nanna ikke startede til badminton i KBK (i modsætning til de andre 4), så vil jeg alligevel tillade mig at kalde dem alle KBK-spillere af ”egen avl”.
I dag er de rigtige gode veninder både på og uden for banen. Det har de været siden ca. 2019. Udover at de træner sammen 4 gange om ugen, spiller holdkampe og turneringer i weekenderne, så ses de også uden for badmintonbanerne, som veninder.
Denne artikels formål er ikke at give en formel på, hvordan vi får piger ind i sporten og fastholder dem, men ”blot” en beskrivelse (hyldest) af hvordan det fungerer godt for de 6 piger i KBK København. Men måske kan det give inspiration til andre.
Mellem jul og nytår (2023) mødtes jeg med de 6 førnævnte piger for at blive klogere på deres unikke sammenhold og senere på vinteren (2024) med deres træner KBK Anton Tømming;
Interview med pigerne:
Selve interviewet tog næsten en time. En time, med seriøse svar, samt masser af grin og godt humør. Her kogt ned:
Pigerne blev venner i løbet af sæsonen 2018/19 via klubbens daglige fællestræning. Klubturen til DMU i Varde i 2019 var det der kickstartede det hele (dog startede Tanvi først i KBK København i 2020, men blev hurtigt en del af pigegruppen).
Interviewer: Hvad er det, der gør jeres gruppe så stærk sammen?
Pigerne: Jeg tror, vi har det sjovt sammen. Det er måske det, der gør det. Når man har oplevet så mange ting sammen, ja, vi har det bare virkelig sjovt sammen. Vi griner sammen. Vi træner måske fire gange om ugen, så vi ser hinanden næsten hver dag, og så er der de dage, hvor vi ikke træner. Så er vi alligevel sammen. Så jeg tror, det er det.
Interviewer: Hvor meget er I sammen uden for badmintonbanen, laver I noget sammen før/efter træning?
Pigerne: Hele tiden. Hvis man skal noget, hvis man mangler et eller andet, hvis man skal et eller andet sted hen eller, hvis man bare gerne vil ud og drikke en kop et eller andet, så spørger man de andre.
Pigerne: Og vi skal jo til Vingsted alle mand. Alma skal konfirmeres og så holder vi altid fødselsdage for hinanden eller sammen. Ja, så er der jo bare en masse turneringer.
Interviewer: Hvordan tror I, jeres træner, Anton, synes om jer?
Pigerne: Vi er jo virkelig seriøse. Ja, vi ved jo godt, at vi kommer for at lære noget. Så vi gør os umage i øvelserne. Jeg tror, det er mere sådan når han ønsker at forklare øvelsen. Så synes han vi griner for meget.
Interviewer: Hvis I nu forestiller jer, at de andre fem stoppede, ville I så stadig spille?
Pigerne: Ikke lige så meget i hvert fald, for jeg vil nok miste lysten, og det vil ikke være så sjovt at komme til træning.
Pigerne: Hvis man var den eneste tilbage, så tror jeg ikke, at jeg vil spille. Jeg vil nok prøve, men jeg tror ikke altid det vil være lige så sjovt. Jeg tror det vil blive virkelig trist.
Interviewer: Så når I melder jer til træning, Så kigger I lige på eller aftaler om hvem der kommer?
Pigerne: Når de andre ikke er meldt til træning, kan man godt mærke, så er det slet ikke så sjovt.
Interviewer: Hvad så når I skal til turneringer, aftaler I at deltagei den samme turnering?
Pigerne: Ja prøver vi at finde nogle, hvor vi allesammen kan være med.
Interviewer: Der er noget som badminton kan, måske i modsætning for eksempel til fodbold, det der med at træne med drenge og konkurrere sammen med/mod drenge?
Pigerne: Det tror jeg gør noget. Vi er ok gode venner med nogleaf drengene. Til turneringer for eksempel, så snakker vi med dem, men vi snakker også med pigerne fra andre klubber, så det er meget fedt. Jeg tror, hvis vi havde gået til fodbold, for eksempel, hvor der kun er piger på holdene eller gymnastik… Jeg tror, det giver noget andet at træne sammen med drengene.
Interviewer: Har I nogle gode råd til andre, hvad der er fedt, i en klub?
Pigerne: Ja, klubtur helt klart. Vi har ligesom snakket om det der med det ukendte, men det gør virkelig, at man kommer tættere sammen. Man bliver ligesom tvunget sammen. Men man er sammen og man vil godt have nogle venner, når man er på klubtur. De fleste vil i hvert fald prøve at søge hen mod nogle andre.
Pigerne: DMU–turen, det var sådan vi blev venner. Det er jo for hele klubben. Men der var et eller andet med de mindre piger, de tog på creative space (København) og træningen aften før spiste de sammen. Men de var for de helt små piger på 10-11 år.
Pigerne: Jeg tror, det der med at sørge for at der er træning med jævnaldrende.
Pigerne: I 2020 eller sådan, tror jeg det var Lotte (Red. Lotte Thomsen nuværende træner i BC 37), der havde sådan en pigetræning, hvor der var noget yoga og sådan noget.
Pigerne: Efter træning, så spurgte hun (red: Johanne) altid om man ville blive i hallen for at spise aftensmad. Det har vi også gjort meget.
Interview af pigernes træner Anton Tømming Larsen
Interviewer: Hvordan du oplever dem som gruppe. Hvordan de sådan egentlig er i forhold til alle andre her i KBK?
Anton: Det er 6 piger, der er vidt forskellige, på mange punkter, men som en enhed af gruppe, er de bare sindssygt åbne og imødekommende over for alle. Om det er voksne, om det er mindre børn, om det er drenge, om det er piger. Det synes jeg er ret stærkt i deres gruppe.
Interviewer: Pigerne nævner selv at de har meget humor, men der er også meget grin og latter til træning. Oplever du også det?
Anton: Det er den mest positive larm, man skal slå ned på, som træner. Nogle gange er det egentlig, fordi de bare har det virkelig sjovt med hinanden, når de fortæller om, hvad der er sket i skolen, eller om de snakker om noget helt tredje eller noget, der er sket. De har det bare sjovt sammen. De deler alt med hinanden. Og det gør bare, at de har nogle rigtig sjove stunder sammen. Man bliver nærmest splittet som træner, når man skal bede dem om at være stille, fordi de har det så fedt. Så det at de har det sjovt sammen, det vil man også gerne værne om.
Interviewer: Hvordan oplever du det til træning, når de har spilletsammen og imod hinanden til turneringer i weekenderne – kan det give problemer?
Anton: Aldrig. Jeg har aldrig oplevet, at der var problemer imellem dem. Jeg har kun oplevet det modsatte. Hvis de har været ked af noget, der er sket i skolen, eller de har tabt en anden kamp eller lignende, så er de der bare med det samme, og støtter hinanden. Det er virkelig med omsorg til hinanden og andre.
Nogle af vores yngre boblespillere går på samme skoler, som pigerne. Der er en dreng på 8 år, ham snakker nogle af pigerne med selvom de er 6 år ældre, og det synes jeg er helt unikt. Altså er de virkelige er åbne og omsorgsfulde.
Interviewer: Er de nogle søde og gode piger i forhold til at være et klubliv?
Anton: Det er de i den grad. Jeg føler vitterligt ikke, at man kan slå sig på dem. Altså de er virkelig bare dem selv og ordentlige.Og hvis man så er uenige om noget, så smiler man af det og har en god dialog om, hvad der er galt. Og så synes jeg altså gennemgående, at de bare er støttende over for alle. Og hvis man beder dem om at gøre noget, så er de bare klar på at give en hånd, også selv om de er i teenager faser nogle gange, som man skal have lov til, som teenagepige.
Interviewer: Har du set andre grupper hernede, hvor det er sådan lidt på samme måde? Altså, hvor normalt er det der?
Anton: Det er meget, meget unikt. Og jeg synes det unikke ved det er, at de 6 spillere, hvor de ligger så tæt (niveaumæssigt) og har så tætte bånd sammen.
Interviewer: Kan man, som klub lade sig inspirere af pigerne i forhold til, hvad man kan gøre for at skabe et miljø, der er godt for andre piger i klubben?
Anton: Det er noget af det, som jeg prøver at gøre nu med nogle af de yngre piger; Samle dem i grupper. Qua også at der er færre piger i sporten, så synes jeg også det er klubbernes ansvar at få samlet pigerne. Jeg synes, at man, som klub, skal gøre en stor ekstra indsats for dette. Det tror jeg er godt givet ud, hvis man skal have chance for at skabe mere af det gode sammenhold. Dvs. gøre nogle ting, som de 6 piger gør. Det skal man værne om, så der ikke går piger alene rundt omkring i klubberne.
—
Det bliver super interessant at følge de 6 piger i årene fremover. Vil de stadigvæk være lige så glade for at spille badminton og finde tiden til det, når tiden med ungdomsuddannelser står for døren?
Ca. 60% af alle piger stopper til badminton når de går fra at være ungdomsspillere til at blive seniorer, jf. Danmarks Statistik. Men måske har disse 6 piger, sammen med deres klub KBK København, lagt fundamentet for altid at blive i sporten. Det kan man kun håbe på!
Sung Jakobsen, sung@sungdk.com
Tidligere indlæg fra SJ…..
……og hvis du er kommet helt herned, så er her en lille historie om, hvor Sung startede med badminton! I en 3 baners hal på den afsides liggende ø Møn!
Badmintonbladet • VI❤️🏸 • Juhl
