Viktor Axelsen var en af de danskere, der bidragede flot til en samlet sejr mod Frankrig. Foto @ Annette Vollertzen

Brugerne: Viktor Axelsen forsvarer sin DM-titel

I den forgangne uge kunne Badmintonbladets brugere stemme om, hvem de mener, der vinder DM i herresingle i begyndelsen af februar.

Overraskelserne fra forrige år
Forrige års DM i herresingle bød på adskillige overraskelser. En af de største var, at Morten Brødbæk fra Højbjerg gik i finalen, efter at have slået Viktor Axelsen i semifinalen. En anden overraskelse var Rasmus Messerschmidts sejr over Hans-Kristian Vittinghus i anden runde. Dansk mester 2013 blev Jan Ø Jørgensen.

Viktor og HK kom tilbage
Jan Ø stillede ikke til start i 2014, og så fik d’herrer Axelsen og Vittinghus rettet op på DM-slingrekursen. De to mødtes i finalen, og efter en lang tre-sætter trak Viktor det længste strå.

Viktor gentager bedriften
Det kommer han til at gøre igen i år, når der afvikles DM på Frederiksberg i februar. I hvert fald hvis Badmintonbladet.dk’s oplyste brugere får ret. Viktor Axelsen ligger nummer tre på den danske rangliste i herresingle, og vil sandsynligvis skulle slå både HK og Jan Ø for at gå til tops. 40% af brugerne mener, at han vil være Danmarks stærkeste, når DM-ugen er gået.

Jan Ø Jørgensen tror 27% af brugerne på, mens 23% tror, at Hans-Kristian Vittinghus kan gentage sin U19 DM-sejr fra 2005.

Læs også

Nyrenoveret stjernearena venter de danske spillere ved Indonesia Masters

Et hav af danske spillere er med ved denne uges store badmintonturnering Indonesia Masters, som …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.