BadmintonBladet flest nyheder om badminton
I 2016-2018 havde jeg smerter i højre lyske, balle og ben. Især de kroniske, daglige (mest natlige), strålende smerter ned i benet var…..lad mig nøjes med at kalde dem besværlige. Prøvede at afhjælpe med 2-5 puder om natten. Hjalp nærmest intet.
Kontaktede lægen, der sendte mig til røntgen i Stege indenfor få dage. I 2018 viste billederne, at hoften var slidt. Lægen bad mig vente. Jeg var jo så ung!
De andre smerter var afledt af den slidte hofte. Som kompensation havde jeg brugt muskulaturen til at afhjælpe, og oven i det kom en diskus nederst i ryggen, som pressede på nerverne ned i benet. Fysioterapeut Dünweber i Brøndby diagnosticerede det sidste, gav mig én øvelse og efter 3 dage var 2-3 års strålende smerter væk. Stor tak!
De hårde muskler i ballen blev bearbejdet af massør Jens Asger i Nr Alslev. Et fænomen på de her kanter. En lille, ældre (end mig) mand med meget stærke hænder. 10-15 gange massage af 30 minutters varighed, af og til med tårer bagefter – han går til grænserne og lidt over, fik løsnet op i musklerne.
Jeg kunne fortsætte med at spille. Ofte med smertestillende. Måske endda mest som placebo.
I 2024 begyndte det at knibe. Stoppede med seniortræningen og gled fuldt ind i flexi fjer gruppen, hvor tempoet er betydeligt lavere, men engagementet på samme højde.
Fik nogle kampe på VBK2 i efteråret – og én mix på Danmarksserieholdet den 7. december mod KBK4, godt dopet med smertestillende…..mærkede intet, andet end glæde!
Tiden var kommet. Første operationsdato i starten af november bad mine arbejdsgivere mig om at udsætte pga bekymring for vagtplanen omkring jul og nyår.
Torsdag den 9. januar 2025 skete det så. Kl 07.45 om morgenen. Den første i køen.
Oprindeligt skulle jeg kun have haft rygmarvsbedøvelse og noget beroligende til hovedet, men hurtigt besluttede sygeplejersken, der havde øjenkontakt med mig, at det nok var bedst med fuld narkose. Jeg var stiv af skræk. En kylling.
29 timer senere hentede min ældste søn mig.
Det korte ophold på sygehuset i Nykøbing Falster var meget tilfredsstillende. Sikke en service, monitorering, hjælp, omsorg, information. Stor tak. Tøjet måtte min stuekammerat på 85 år og jeg selv tage på fredag morgen før fysioterapi. Det tog over en time. Jeg måtte have hjælp til strømpen på højre fod. Forud var gået en nat med 1-2 timers søvn, mange smerter, megen boglæsning og live streaming fra Malaysia Open via TV2 Sport! Den gamle mand lå også vågen med smerter. Vi brugte også tiden på at snakke. Han havde haft det mest interessante liv – og ville gerne fortælle!
Brochurerne fortalte om diverse gener, man kunne forvente, og viste de genoptræningsøvelser, jeg skulle lave derhjemme på egen hånd. Jeg fik smertestillende med hjem til weekenden. Nye forsyninger til 14 dage blev afhentet søndag på apoteket, godt hjulpet af en ven som chauffør og 2 stokke.
Min badmintonven Jan fortalte, at han stod på stillads dagen efter sin operation. Morten fortalte at han cyklede dagen efter. Gittes far havde haft mega komplikationer pga infektion efter indgrebet. En anden kunne kun gå 500 m 2 måneder efter operation.
Altså…at få en hofte er meget individuelt.
Den første uge var tung. Meget dårlig søvn. Kun på ryggen. Feber af og til. Der var mørke i sindet. Jeg måtte opgive min håbløse modstand mod morfinpillerne. 4 x 400 mg ipren og 1 g panodil i døgnet, plus det løse i form 10 mg morfin. Det fjernede ikke smerterne. Men gjorde mig dog mobil, hvilket er nødvendigt. Gik i gang med de daglige øvelser, både dem fra sygehuset, og dem, som jeg havde praktiseret siden 2018 som en slags forberedelse.
10 dage efter startede jeg på mine daglige gåture.
Smertene i hofte blev mindre. Til gengæld fik jeg smerter i underben og fod. Ubehagelige og ukonkrete. Jeg humpede over til Jan, fysioterapeut og næsten-nabo efter 4 dage. “Det er ødemerne, der presser på nerverne. Du skal lave vene øvelser”. Det hjalp indenfor 24 timer.
Feberen fortsatte…..og er der stadig. Jeg har fået tjekket mit blod. Infektionstal er fine.
Nætterne har været…..fugtige, med sengeskift, og urolige, med meget lidt søvn. Væsken presser om natten. Mange toiletbesøg. Væsken i kroppen skal jo ud…..Flere mener, at det bl.a. også er derfor at jeg oplever noget feberlignende. Både i løbet af dagen og især om natten.
Humøret er bedre. Der er tydelig fremgang. Imponerende at man kan få savet den øverste del af lårbensknoglen over, og få banket noget ikke-biologisk ned i den resterende del, blive lukket med kramper og kunne gå, med al vægt på benet, uden krykker, og smerter efter nogle uger.
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge, mindre end 3 uger efter operation, har jeg gået til Vordingborghallen for at se de yngste, flexi-fjer (eller Tirsdagsholdet som vi kalder dem) og seniorerne spille. Elsker at se på. Elsker endnu mere at deltage. Det kommer. Ro på!
Men først og fremmest gælder det om at komme ud og gå, bevæge mig, være social og en del af gruppen og klubben, mærke samværet, selvom det kun er fra bænken, og blive glad.
I morgen går turen til Nykøbing Falsters gamle hal fra 1933. Lokalopgør mellem to andethold kl 12.00. Måske kan jeg også nå lidt af klubbens tredjeholdskamp i Kraghave kl 14.00, kun få km nordligere.
Stor tak til vores sundhedssystem. Jeg betaler for det. Det ved jeg. Jeg hører ofte om utilfredshed. Jeg har aldrig oplevet en dårlig eller langsom service eller behandling. Under corona fik jeg åndedrætsbesvær og gik til utallige undersøgelser af hjerte, lunger og blod, midt i den værste krise….hold nu fast, en service. Der var dog intet objektiv at se. 2 år efter kom åndedrætsfunktionen tilbage af sig selv. Et mirakel.
På sygehuset i januar mødte jeg omsorgsfulde, smilende og informerende narkose- og operationslæger, der alle hilste, også i operationslokalet….før jeg sov ind, sygeplejersker, administrativt personale, portører og fysioterapeuter. Den nat på sygehuset, hvor jeg var småtosset over smerterne og bippede mindst 4-5 gange efter hjælp, kom sygeplejersken hver gang og gav piller, rykkede lidt på puder, sørgede for noget at drikke og til sidst hjalp mig over i en stol og var tålmodig og forstående. Stor undskyldning.
Jeg skal tilbage på banen. Næsten ligeglad med på hvilket niveau, det sker. Jeg skal tilbage!
________________________________________________
Badmintonbladet ❤️🙏🏻🇩🇰 PDJ
