Foto @AnetteVollertzen

Antonsen blev årets komet

Sidste år hed årets komet Mia Blichfeldt, i år blev Anders Antonsen som har taget Badmintonligaen med storm. I Badmintonligaen er det blevet til intet mindre end otte ud af ni mulige sejre til den unge AB’er.

Med titlen som årets komet træder Anders ind i en flot række af spillere som altså Mia Blichfeldt, men også Viktor Axelsen og Mads Conrad har tidligere vundet prisen.

I forhold til 2014 har det også været et komet år for den bare 17-årige Anders, som ud over Badmintonliga succesen også har vundet U17 EM og Danish Junior Cup.

– Det har været et fantastisk år, mit højdepunkt har helt klart været den udvikling jeg har været igennem hvor jeg nu kan spille med og slå nogle rigtig gode spillere, fortæller Anders Antonsen.

Anders fik for ca. 10 dage siden at vide at det var ham som var årets komet, og det var noget der virkelig fik glæden frem.

– Min første reaktion var “wow”. Det er jo et kæmpe skulderklap at man vinder.

For Anders bliver der dog ikke hvilet, og allerede i januar står den på masser af badminton. Først er der Greve Grand Prix, og så står den på to udenlandske turneringer: Estland og Sverige. Specielt de to udenlandske er noget som Anders ser frem til.

– Jeg har kun spillet en udenlandsk senior turnering før, og nu har jeg to, hvor jeg håber at kunne være med og få en masse gode kampe.

Læs også

Badmintonligaen: Raul Must slår Anders Antonsen

Badmintonligaens nummer to, Aarhus AB, skulle her til aften forsøge at bibeholde deres gode placering …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.