Antonsen flytter til udlandet!

Loading

Det lå i luften. Man kunne høre det på vandrørene. Rygterne har gået. Der er blevet talt om det i mørket…….

…..helt chokerende overraskende er det ikke.

Men bekymrende….det er det!

“Anders Antonsen etablerer sit eget træningssetup i udlandet

Anders Antonsen vil dog fortsat have en del af sin træning på det Nationale Elite Træningscenter i Brøndby og kan blive udtaget til mesterskaber som EM og VM.

Anders Antonsen vil ikke længere være en fast del af landsholdstræningen i Brøndby. Han har truffet en beslutning om at flytte til Dubai for at lave sit eget træningssetup.

Med sin flytning udtræder Anders Antonsen af Badminton Danmarks eliteprogram. Det betyder, at han ikke længere kan have en Badminton Danmark-landstræner som hovedtræner, få økonomisk støtte eller benytte sig af Team Danmarks eksperter i hverdagen.

Jeg har været rigtig glad for at være en del af landsholdstræningen, og jeg rejser ikke, fordi jeg er utilfreds med, hvordan det foregår i Danmark. Tværtimod, så er jeg meget glad og taknemmelig for det samarbejde, jeg har haft med trænere og mine kollegaer.

Jeg er bare nået til et sted i mit liv, hvor jeg har en lyst og sult til at prøve mig selv af på en ny måde. Jeg skal have en base i Dubai, men ønsker også at rejse og træne i forskellige lande og udforske de mange forskellige tilgange til badminton og træningskultur, siger Anders Antonsen.

Jens Meibom, elite- og sportschef i Badminton Danmark, udtaler om Antonsens flytning:

Vi har aldrig lagt skjul på, at vi foretrækker at have alle vores bedste spillere samlet på NETC (Nationale Elite Træningscenter, red.), da badminton er en sparringsport, men vi respekterer hans valg og har kun et ønske om, at Anders klarer sig godt fremadrettet.

Vi har en stor tiltro til vores træningssetup, som har dokumenteret, at det kan udvikle verdensklassespillere, og det mener vi fortsat, at vi kan, selvom Viktor og Anders er flyttet. For det første påvirker flytningen ikke de andre kategorier, hvor vi jo stadig skal udvikle verdensklassespillere. Desuden kommer både Anders og Viktor fortsat til at være hjemme i Danmark 13-15 uger om året og træne med på NETC og dermed bidrage til udviklingen af næste generation af unge spillere. Endelig vil de begge stadig kunne blive udtaget til mesterskaber som EM og VM og bidrage til at vinde medaljer til dansk badminton, siger Jens Meibom.

Det Nationale Elite Træningscenter lægger baner til Danmarks bedste badmintonspillere. Det er her, de har deres daglige træning under ledelse af Badminton Danmarks landstrænerteam.”

https://youtu.be/1p_Rxc6cLuc


Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl

Læs også

Ny verdensrangliste • Turneringskalender

Gemke hænger lige over den magiske grænse på de 32 spillere, der automatisk har direkte …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.