Badminton Danmark roser indførelse af blodpas

Loading

BadmintonDanmark_Logo_Red_RGBDanmark og dansk badminton går foran i kampen for at undgå brugen af ulovlige dopingmidler i badminton. Anti Doping Danmark har besluttet at indføre det såkaldte blodpas for danske badmintonspillere.

Indtil nu har der udelukkende været foretaget urinprøver, men nu skal udvalgte danske profiler have foretaget blodprøver flere gange årligt. Dermed kan der fremover indledes en sag mod sportsudøvere på baggrund af unaturlige udsving i blodpassene. Det skal være med til at undgå brugen af ulovlige midler i badminton.

– Vi er meget glade for Anti Doping Danmarks initiativ og håber, at man internationalt vil benytte sig af samme metoder. Vi mener, at badminton naturligvis skal benytte sig af de muligheder vi har til at bekæmpe doping. Derfor er vi glade for, at vi igennem Anti Doping Danmark får introduceret blodprøvetagning i dansk badminton. Tre spillere har allerede givet blod til passet og flere følger i 2015, siger sportschef Finn Trærup-Hansen i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.

Badmintonforbundet er glade for at være en del af dette nye initiativ inden for badminton, hvor erfaringer fra andre idrætter kommer bestræbelserne på at undgå doping i badminton til gode. Forbundet er dog klar over, at en effektiv bekæmpelse af doping kræver en global indsats.

Det er vores forventning, at det internationale forbund støtter op om initiativet og ser mulighederne i samarbejdet med de nationale forbund for at etablere et effektivt værn mod doping-brugere, afslutter sportschefen.

Hos Anti Doping Danmark ser man det som et naturligt skridt i kampen mod dopingbekæmpelsen.

– Vi har fundet det naturligt at indlemme badminton i blodpasset i takt med vores strategi om målrettet og specifik prøvetagning og ønsket om at udbrede blodpasset til idrætsgrene, hvor vi finder det relevant, siger direktør i Anti Doping Danmark, Lone Hansen.

Verdensetteren Lee Chong Wei er blevet testet positiv for et ulovligt stof og nu er suspenderet, så der er ekstra opmærksom på doping for tiden.

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.