Højbjergs Kasper Dinesen (th) sikrede sejren

Badmintonligaen: Dinesen blev dagens helt i Odense

Loading

På Fyn mødte Odense her til aften Højbjerg på hjemmebane. Der var lagt op til en spændende holdkamp på papiret, hvor der blandt andet udspillede sig et nervepirrende opgør i herredouble.

Første kamp på programmet var i damesingle, hvor Højbjergs Alexandra Bøje var storfavorit mod Tanne Vestergaard fra Odense. Alexandra kunne meget let og komfortabelt sikre sig sejren med 21-8 og 21-10 og gav Højbjerg den bedst mulige start på kampen.

I damedouble lå der en svag favoritværdighed hos Højbjerg-parret Line Nørgaard/Nanna Vestergaard, som skulle op imod Maiken Fruergaard Sørensen/Camilla Martens fra Odense. Hurtigt skulle det dog vise sig, at Fruergaard/Martens ville frem over stepperne, og gav Højbjerg-parret stor modstand fra start af. 1. sæt gik til Odense-parret med 21-17. I 2. sæt var recepten den samme, og Nørgaard/Vestergaard kom aldrig rigtig ind i kampen. 2. sæt tog Odensepigerne også med 21-15 og fik skabte balance i holdkampen.

Tæt herredouble
Den næste nøglekamp var i herredouble, hvor Patrick Bjerregaard/Michael Them stod over for Martin Faaborg Jensen/Morten Skrøder Bødskov. Faaborg/Bødskov fik den klart bedste start på kampen, og spillede på et andet niveau end Bjerregaard/Them. 21-12 endte de overbevisende cifre med til Højbjerg-parret. I 2. sæt skete der ting og sager. Bjerregaard/Them pressede på i starten af sættet og var foran med 11-6 ved opholdet. Efter opholdet vågnede Faaborg/Bødskov op igen, og nærmede sig Odense-parret. Faaborg/Bødskov kom op på 15-15, men to hurtige point til Odense sikrede en føring på 17-15. Det var dog ikke slut for Højbjerg-parret. De fightede sig tilbage til 18-18 og kom også foran 19-18. Odense-parret holdte dog hovedet koldt og sikrede sig de afgørende dueller og sættet med 22-20. I 3. sæt var der ikke mere luft tilbage hos Bjerregaard/Them, og derfor vandt Faaborg/Bødskov en komfortabel 21-12 sejr. 2-1 i Højbjerg.

2. herresingle mellem Steffen Rasmussen og Morten Brødbæk blev ikke det tætte opgør, som der ellers var forudsiget. Steffen var for stærk i dagens kamp og udspillede Brødbæk i 1. sæt med 21-9. I 2. sæt kom Brødbæk bedre med, men Rasmussen var stadig klasser bedre. 21-15 endte 2. sæt med til Odense-spilleren, som udlignede til 2-2.

Frederik Søgaard/Sara Thygesen skulle forsøge at få Odense på sejrkurs mod Jacob Staael/Emilie Juul Møller fra Højbjerg. Det startede godt for Søgaard/Thygesen, men hen mod slutningen kom Staael/Møller helt tæt på, og 1. sæt måtte afgøres i ombolde. Her var Højbjerg skarpest og vandt med 23-21. Søgaard/Thygesen fik igen den bedste start på 2. sæt og var foran med 11-10. Efter opholdet gik det dog helt i stå for Odense-parret, og Staael/Møller kørte derudaf. 21-15 endte 2. sæt med til Højbjerg-parret, som sikrede sig en lidt overraskende sejr over et stærkt par.

Pres på Must
Sidste kamp på programmet var i 1. herresingle, hvor den estiske entertainer Raul Must fra Odense skulle sikre Odense et Golden Set. Han stod over for Kasper Dinesen fra Højbjerg. Must var favorit, men spillede langt under evne i 1. sæt. Det udnyttede den snu Dinesen, som kunne sikre sig sætsejren på 21-15. I 2. sæt fortsatte Dinesen ufortrøden videre, og Must kunne slet ikke finde sig til rette banen. Det blev en fuser for Odense og Must, da Dinesen vandt meget sikkert med 21-13 og sikrede Højbjerg en stærk 4-2 sejr i holdkampen.

Efter kampen var Steffen Rasmussen fra Odense ikke tilfreds med præstationen

– Det var en rigtig dårlig holdkamp for OBK i dag, og som vi alle snakkede om, var vi tydeligt mærket af det pres der lå på os i dag. Det var desværre kun 2 af kampene som formåede at stå for presset og hive en sejr hjem. Jeg mærkede selv presset meget, og hvis vi skulle undgå at komme i nedrykningsspillet, så skulle vi helst have vundet kampen i dag. Selvom jeg leverede en rigtig god præstation i dag, så er det svært at være glad, når holdet taber, udtaler Steffen Rasmussen til Badmintonbladet.dk

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

2 Kommentarer

  1. Vi skal have en ny herresingle. Must lever ikke op til forventningerne overhovedet. Desværre. Hvis OBK skal blive i ligaen er de nødt til at optimere holdet en lille smule til næste Ã¥r 🙂

  2. Jysk underdrivelse 😀