Camilla Martin, her som reporter under Guldmatchen 2014. Foto @BadmintonBladet

Efter 10 år som TV-vært: Jeg ville væk fra det der ‘Camilla Martin’

Loading

Badmintonlegenden Camilla Martin gør status efter 10 år som studievært på fodboldprogrammet Onside. Fra de første kritiske røster til hendes seneste succes, hvor hun på live-TV gav FCK-træner Ståle Solbakken tørt på.

Der var ikke overraskende intuitiv skepsis for Camilla Martin som ny studievært på fodboldprogrammet Onside blandt dansk fodbolds mest inkarnerede fans tilbage i juni 2007. Ikke nok med at hun var en lyshåret kvinde, så var hun også hende badmintonspilleren, som umuligt kunne begå sig som fodboldvært.

Men Camilla Martin har efterhånden overbevist de fleste om, at hun er mere end kvalificeret til sit job, når hun weekend efter weekend tropper om side om side med de største fodboldspillere og -trænere fra den hjemlige liga.

Rollen som fodboldvært har dog krævet en del kritik udefra, som Camilla Martin for nyligt fortalte i et interview med DR.

– Da jeg fik tilbuddet om at blive studievært på Onside, tænkte jeg, at det var en opgave, jeg godt kunne prøve kræfter med. Men det var naturligvis også grænseoverskridende, for det var jo langt, lyst hår, badmintonspiller og kvinde ind i et mekka af dåseøl, mandagstrænere og nørder. Der var en masse ting i dét, der kunne ende i hat og briller, og dét har det sikkert også gjort ind i mellem, siger Camilla Martin til DR Sporten.

Ville væk fra ‘Camilla Martin’
OL-sølvvinderen fra Sydney i 2000 var da også hurtigt klar over, at hun ønskede at få reduceret den mediebevågenhed, der var om hendes person i kølvandet på karrierestoppet, og i det nye job som TV-vært.

– Jeg har ikke haft et behov for rampelyset eller opmærksomheden. Det var ikke derfor, jeg tog dette job. Jeg ville bare væk fra badmintonverdenen, jeg ville væk fra mit eget navn, det dér ”Camilla Martin” var jo virkelig anstrengende til sidst, hele tiden den samme og samme historie om mig, min karriere og mit liv. Det ville jeg væk fra, og det er jeg kommet i dag, siger Camilla Martin videre til DR.

Og Camilla Martins rolle på Onside er da også blevet en mere naturlig del af hverdagen, både for seerne, men også for Martin selv, der trods en manglende journalistisk baggrund, langsomt har fået bygget på i rollen som TV-vært.

– Stille og roligt har jeg fundet en vej og en ro i det. Det blev hverdag at gå på arbejde, og jo flere opgaver, jeg fik, jo mere er jeg vokset med opgaverne. Der er en kæmpe forskel fra, jeg startede. Jeg er mere tilpas med rollen, er mere hjemme i det hele, kender spillerne og kender setuppet. Jeg har bygget på og bygget på, afslutter Martin i interviewet med DR.

Læs hele interviewet med Camilla Martin via linket umiddelbart herunder, hvor du også finder klippet med Ståle Solbakken, som Martin giver en solid overhaling på live-TV.

Kilde: DR Sporten

Læs også

Michelle Li – på jagt efter olympiske medaljer

Med en total på 25 VM-titler og 9 OL-guldmedaljer er Canada den absolut bedste ishockeynation …

En kommentar

  1. Du har gjort det godt, Camilla!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.