Det blev en kort fornøjelse for Joachim Fischer/Christinna Pedersen, da Kim Astrup trak sig i første sæt. Foto @ Annette Vollertzen

Copenhagen Masters: Chris/Fischer sejrede for sjette gang i underholdende kamp

Loading

Afslutningen på Copenhagen Masters 2015 blev mixeddouble-finalen mellem Joachim Fischer/Christinna Pedersen og Carsten Mogensen/Kamilla Juhl. Det var god badminton.

Anslået 800 publikummer var vidner til en ganske underholdende affære. Stemning var tydeligt afslappet mellem parrene, omend det fremgik, at storfavoritterne Chris/Fischer havde mest at tabe. Dels æren og ikke mindst håneretten.

Første sæt blev tæt. I hovedparten af sættet drillede Carsten Mogensens gode defensiv og kælne føling med bolden favoritterne. Stillingen var lige hele vejen, men to gange mod slutningen udnyttede Fischer, at Kamilla Juhls defensiv er hendes svageste punkt. Det afgjorde sættet og cifrene blev 21-19 til verdensranglistens nummer fire.

Andet sæt faldt lidt i intensitet, samtidig med at fejlprocenten steg. Begge par viste prøver på, hvorfor de gennem efterhånden mange år har været del af verdenstoppen, og der var fin underholdning til både tv-seere og de fremmødte tilskuere. Der blev gået til den og lavet sjov på begge sider af nettet.

– Jeg tror, at vi skal være glade for, at Mogensen havde en herredouble i benene, men han er jo også godt oppe i årene, grinede den fem år ældre Joachim Fischer.

På spørgsmålet om, hvordan stemningen var efter kampen, svarede Carsten Mogensen storgrinende, at den var helt ad helvede. Men at de følte, at de havde gjort, hvad de kunne, men manglede et eller to point.

Sejren blev på 21-19, 21-18 til Joachim Fischer og Christinna Pedersen, der hermed sikrede sig deres sjette titel i Copenhagen Masters på stribe. Flot og stabilt af dem.

 

Læs også

Malaysia Masters: Damedouble sikrer første danske finaleplads

Her til formiddag var både Christina Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Mads Conrad-Petersen/Mads …