Dansk succes i Japan Open semifinalerne

Til Japan Open var det Jan Ø. Jørgensen og Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, der skulle holde den danske fane højt i semifinalerne. Det gjorde de også i flotteste stil, og med to sejre, er de med når der spilles finaler søndag.

Jan Ø. Jørgensen mødte Son Wan Ho som var foran 3-2 i indbyrdes opgør. Det var dog ikke noget der påvirkede Jan Ø., og med 21-14 og 21-19 gjorde han det til 3-3 i den indbyrdes statistik. I morgen står den så på finale, og her skal Jan Ø. op mod Lee Chong Wei. Den malaysiske OL sølvvinder gav Marc Zwiebler 14 og 15 i deres semifinaleopgør.

Damedoublen blev spændende efter at Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhls modstandere Luo og Luo, vandt første sæt 23-21. Pigerne kom dog flot igen og med 16 og 17 tog de den samlede sejr. Ligesom Jan Ø. var de også bagud 3-2 i den indbyrdes statistik, men nu står den 3-3. Finalemostanderne bliver den skarpe japanske double med Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi.

I damesingle skal Sun Yu og He Bingjao mødes. Mixeddouble bliver mellem Chen Qingchen/Zheng Siwei og Kim Ha Na/Ko Sung Hyun. Herredouble mangler stadig den sidste kamp, men det ene par bliver Kim Gi Jung/Ko Sung Hyun.

Resultaterne fra Japan Open

Læs også

Jens Meibom: Vi tester Jan Ø. Jørgensen i uge syv

Den danske top-herresinglespiller, Jan Ø. Jørgensen, har i lang tid været plaget af en slem …

3 Kommentarer

  1. Sådan, vælg nu den RIGTIGE banehalvdel denne gang!

  2. De var så seje 👍👍👍

  3. Godt kæmpet, men Camilla må have noget mere konditions træning, hun var lige ved at gå kold.😜👍🏽