Irish Open: Masser af historie og danske titelbærere i Dublin

Det er med forventning om titler, at den danske delegation rejser til Dublin for at spille USD 17.500-turneringen Irish Open.

Irish Open er en turnering på den europæiske circuit, og danskerne har de seneste 10-15 år befundet sig særdeles godt i den irske hovedstad. Se Irish Open historisk vinderliste.

Sidste år vandt Anders Antonsen og Lena Grebak/Mathias Christiansen, men også Line Kjærsfeldt og Sara Thygesen har ved tidligere lejligheder fejret triumfer i denne en af verdens ældste badmintonturneringer. Irish Open har været afholdt siden 1902!

Specielt damesingle ser det lovende ud med danske briller. Line Kjærsfeldt, Natalia Koch Rohde og Mette Poulsen er seedet et, to og tre, mens Mia Blichfeldt er seedet seks.

Anders Antonsen (3) er tilbage for at forsvare sin titel, og Sara Thygesen/Mathias Christiansen er også et godt bud på et par, der kan være med til finalekampene lørdag.

Se alle kampe fra Irish Open 2016

 

Læs også

Antonsen sejrer: Stor overraskelse baner vejen for ham

Anders Antonsen sejrede i første runde ved Malaysia Masters. Antonsen var oppe mod Iskandar Zulkarnain …