Mathias Boe/Carsten Mogensen i aktion. Foto@ BadmintonBladet

De danske doubler også klar til semifinalerne

Tidligere på aftenen spillede Anders Antonsen sig videre til semifinalerne til French Open, og kort tid efter fulgte de to danske doubler trop.

For både Christinna Pedersen/Mathias Christiansen og Mathias Boe/Carsten Mogensen skulle der dog tre sæt til før semifinalepladsen var i hus.

Pedersen og Christiansen startede med at tabe første sæt med 21-13, men fik rejst sig med 21-16 i andet sæt, før de efter over en times spil, og med cifrene 21-19 kunne hapse semifinalepladsen. Her venter så også de førsteseedede, Zheng Siwei og Chen Qingchen, som slog AB Aarhus’s Jessica Pugh og Ben Lane ud.

Boe og Mogensen skulle bruge lidt under en time på at slå deres modstander. Efter at have knust inderne med 21-5 i første sæt, tabte de andet med 17. Boe og Mogensen fik dog orden på sagerne i tredje sæt, og med 21-17 skal de nu formentlig op mod Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Resultaterne fra French Open

Læs også

Mathias Christiansen: Jeg har ikke altid set mig selv som mixeddouble-spiller

Mathias Christiansen oplevede stor succes fra starten af sammen med Christinna Pedersen, og i et …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.