EN SMUK HAL! MIN DRØM! • Endnu en holdkamp!

Loading

Vi spillede næstsidste holdkamp i nedrykningsspillet i Vestamagerhallen mod NBK lørdag eftermiddag, mens solen igen skinnede fra en isende blå himmel.

Sikke en smuk hal. Bygget i slut 70’erne ifølge Sung, der oprindelig kommer fra Fanefjord på Møn og er en god ven af min klub.

En hal holdt i god stand, ren, velholdt med nyt gulv. Flotte buer. Bemærk mønsteret i bagvæggen lavet af rustikt træ, som gik igen i siderne. Lyddæmpende plader i buen. God, lidt for dæmpet lyd. Herligt lys, som slet ikke generede. Blødt gulv, uden at være for blødt. Rene omklædningsrum og ekstremt varmt vand i bruserne. Langsomme bolde…..men det er jo ikke bygningens ansvar!


Igen var jeg indkaldt som reserve. Igen blev det kun, kun?, til en sejr i mixed. Igen klart den ældste på holdet. Igen på smertestillende. 2 gram Panodil og 800 mg ipren.

Det har været en hård uge med masser af badminton og i herredoublen med hr fysioterapeut og lektor var der bare ikke flere reserver tilbage.

Modstanderholdet var også ramt af skader og afbud, hvorfor et par mænd i 40’erne var indkaldt. Unge mænd 😂

Jeg vurderer, at mit hold med sejren får endnu en sæson i Danmarksserien. Trods mange skader i løbet af sæsonen og en smal trup.

Badminton ér en hård og fysisk krævende sport. Den kræver styrke i hele kroppen.


Min drøm?

At vores hal i 4760, som risikerer at blive jævnet med jorden pga årtiers manglende kommunal vedligeholdelse og deraf høje årlige driftsudgifter, får en kærlig hånd. Den er fra 1951 og er et kulturelt mindesmærke, ret forsømt med sit stort set originale retro look indvendig stadig nogenlunde intakt.

Hvorfor skal den rives ned og erstattes af en firkantet betonkasse uden sjæl?

I København brugte man milliarder på at bevare de gamle boligblokke og dermed sjælen og den bygningsmæssige, arkitektuelle livsglæde i byen.

Hvorfor ikke bevare og sætte pris på bygninger, som rummer historier, der går langt tilbage?

Jeg forstår kommunens problemer med økonomien, men vi risikerer at ofre kulturelle mindesmærker og samlingspunkter med lange historier.


Badmintonbladet ❤️🙏🏻🇩🇰 Per Damkjær Juhl 

Læs også

Ny verdensrangliste • Turneringskalender

Gemke hænger lige over den magiske grænse på de 32 spillere, der automatisk har direkte …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.