Et perspektiv på kage-konflikten

Udgivet første gang i BadmintonBladet den 29. april 2015 

Sikke dog en historie. 5 topspillere er smidt af forbundstræningen og holdet til Sudirman Cup 2015. Ikke pga. konflikter omkring badmintonspillet, men pga. sponsorkontrakter. Badminton Danmark (BD) har for første gang i mange år fundet en hovedsponsor, som er en konkurrent til den individuelle sponsor, som de fem spillere har. Alle er enige om at det er en kedelig historie – på nær medierne. Men her holder enigheden op. 

Der graves skyttegrave og bekriges. Man går efter personerne i stedet for bolden. Tillægger andre skjulte motiver. Det fyger med beskyldninger og insinuationer. Man opfører sig uden respekt og nægter at give hånd. Man griner ad den andens udtalelser. Nogen har syntes, at BD skulle finde en anden og ikke- konkurrerende sponsor. Der tales om jura, moral og etik. Det er uskønt. Sådan opfører man sig ikke, i hvert fald ikke offentligt, hvis man har pli. 

For en udestående som mig, der er ungdomsformand og far og forsøger at indpode lidt ordentlig opførsel i børn og unge mennesker, er det beskæmmende. 

Ud over den nye hovedsponsor har BD i forvejen en tøjsponsor. Danmarks bedste badmintonspillere skal spille i et bestemt tøjmærke, når de repræsenterer landet som hold. Det mærkelige er, at det ikke har medført en konflikt med de spillere, der har en individuel kontrakt med en anden og konkurrerende tøjsponsor. Det burde da have den samme iboende konflikt. 

Varemærkerne på tøjmarkedet er mindst lige så store og konkurrerende, som på fødevaremarkedet. Så hvorfor er det gået så galt på det ene sponsorområde i forhold til det andet? 

Kunne man forestille sig, at spillerne med en konkurrerende tøjsponsor bad forbundet om at finde en anden sponsor? Nej vel?! 

Alle spillere er blevet bedt om i deres individuelle kontrakter at få indføjet, at de skal benytte forbundets sponsor, når de repræsenterer forbundet. Det er sket på tøj området. Hos alle. Men ikke på hovedsponsor området. Det har de fem ikke fået gjort. Det virker uprofessionelt. 

Det er konflikten uvedkommende, hvem der er hovedsponsor og ikke mindst hvem der har fået forhandlet hovedsponsoren i hus. Hvis man mener, at BD skulle have undladt at tegne kontrakt med denne hovedsponsor, så burde BD vel heller ikke have en tøjsponsor? Eller sponsorer i det hele taget? Så skulle udelukkende spillerne kunne tegne individuelle kontrakter. Til gavn for dem selv. Alt andet ville potentielt indebære en konflikt mellem BD, kollektivet, og den enkelte, individet. 

Hvad der ikke er uvedkommende er, at en hovedsponsor giver penge til kollektivet og kommer mange til gode. Horisontalt og vertikalt, og heriblandt dem, der er på vej frem i rampelyset og dem uden adgang til større individuelle sponsorer. En gang nød de fem også godt af, at man investerede kræfter og penge i dem. Det er vel stadig tilfældet. Nu er der andre, der har brug for den samme håndsrækning. Dertil er penge en forudsætning. Udover talent, vilje og klogskab. 

Af Per Damkjær Juhl