Kim Astrup og Anders Skaarup bliver ved med at klatre op mod de aller bedste. Foto @ Badmintonbladet

French Open: Jan Ø på højkant – Astrup/Skaarup overrasker

Loading

I Stade Pierre de Coubertin i Paris bliver der i denne uge spillet Superseries-turneringen French Open. Der er en samlet præmiesum på USD 300.000.

Jan Ø Jørgensen, der sidste uge humpede rundt til Denmark Open, var meldt klar igen. Han lagde ud mod den rutinerede tysker Marc Zwiebler, og det blev en dansk sejr, omend en noget svingende affære.

I sikker sejrsposition i andet sæt med en 19-13, og 20-17 føring lukkede Jan Ø Jørgensen pludselig Zwiebler ind i kampen. Det blev der imidlertid lukket solidt ned for kort ind i tredje sæt, hvor danskeren rykkede uimodståeligt fra. Kampen blev vundet med 21-18, 20-22, 21-13.

Næste kamp bliver mod Anthony Ginting fra Indonesien, som Jan Ø Jørgensen har slået et par gange tidligere.

I herredouble fik Kim Astrup og Anders Skaarup en stærkt tiltrængt sejr, og det var en solid overraskelse. Det blev vinderne af Denmark Open, Goh/Tan fra Malaysia, der måtte rejse hjem efter et tæt førsterunde opgør.

– Super happy to say that we beat Goh and Tan from Malaysia today in the 1st round of French Open !!! The Malaysians have had an excellent form recently, so we are very pleased to make it to the 2nd round! With that being Said, we are not satisfied yet, we want more…skriver Kim Astrup på sin Facebook-side.

Astrup og Skaarup førte det meste af kampen, men var lige ved at blive overhalet til slut i første sæt. De lukkede i stedet sættet og fik dermed skabt den ro, der gav dem overskud til at rykke fra i andet sæt. Cifrene blev 21-19, 21-17.

Flot sejr til parret, der har lidt nogle tunge, tidlige nederlag i deres seneste turneringer. De møder enten et ungt koreansk eller fransk par i anden runde.

Doublerne med Mads Conrad/Mads Kolding og Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl spillede sig begge nemt videre. Der mangler fortsat flere kampe med dansk deltagelse.

Se alle resultater fra French Open 2016

Læs også

Hong Kong Open: Skaarup og Astrup tager stor skalp

Kim Astrup og Anders Skaarup er videre til anden runde ved Hong Kong Open. Astrup …