Herredoublerne lægger stærkt ud i Korea

Mads Conrad og Mads Kolding. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

Loading

I den koreanske hovedstad Seoul har en del af de danske badmintonstjerner været i aktion siden den tidlige morgen dansk tid. Det er herredoublerne, som holder fanen højt.

Der er USD 600.000 i præmiepenge at spille om i Korea Open. To gange tidligere har Mathias Boe og Carsten Mogensen har vundet Korea Open – det var tilbage i 2009 og 2014.

Nu ligger duoen nummer et på verdensranglisten, og de er topseedede i turneringen. Første runde var mod et kompetent indonesisk par, hvor veteranerne strammede nettet, når sættene skulle afgøres. Det gav en sejr på 21-17, 21-17 over Berry Angriawan og Hardianto Hardianto.

I næste runde venter overkommelig tysk modstand, før det i følge seedningen ligner en ren dansk kvartfinale mod Mads Conrad og Mads Kolding.

De to gange Mads maste et koreansk kvalifikationspar helt i bund i deres første runde kamp. Og de møder endnu et koreansk kvalifikationspar, inden opgøret mod Boe/Mogensen.

Anders Skaarup åbnede onsdagen med en mixeddouble med Line Kjærsfeldt. Det blev til et tosæts-nederlag. Til gengæld revancherede Skaarup sig sammen med Kim Astrup i herredouble i en svingende kamp mod Lamsfuss/Seidel fra Tyskland.

Dermed avancerede den tredje danske herredouble, og Skaarup/Astrup møder tredjeseedede Sonoda/Kamura i næste kamp. Japanerne fører 3-2 i indbyrdes opgør.

Line Kjærsfeldt fik derimod ingen revanche i damesingle. Hun tabte for andet år i træk til Kim Hyo Min fra Korea i første runde. Sidste år fik Kjærsfeldt et sæt – det gjorde hun ikke denne gang.

Se alle resultater fra Korea Open 2017

Læs også

Dubai Super Series Finals: God start i andet sæt er ikke nok for Boe/Mogensen

Mathias Boe/Carsten Mogensen havde revanche til gode fra gruppespillet ved Dubai Super Series Finals, da …

En kommentar

  1. Kom så Mads og Mads. Vi følger jer, fordi vi ved I kan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.