Jeppe Ludvigsen og Mai Surrow vandt deres første kamp i Rumænien på bare 13 minutter. Foto @ Annette Vollertzen

Tæt kamp falder ud til favoritterne

Loading

Der var internt Værløse opgør i den første dansker kamp til Hungarian International. Mai Surrow og Jeppe Ludvigsen spillede således mod Cecilie Finne-Ipsen og Mathias Estrup, og det blev en lang og spændende kamp.

De to første sæt blev vundet af Cecilie og Mathias, og så var favoritterne Mai og Jeppe gevaldigt under pres.

– Jeg stresser spillet virkelig meget, og det er noget hø – samtidig spiller Cecilie og Mathias rigtig godt, og så er vi altså meget meget tæt på at tabe, fortæller Jeppe Ludvigsen efter kampen til BadmintonBladet.

Efter at have været nede 6-1 i tredje fik Mai og Jeppe dog spillet til at køre lidt bedre, og vinder tredje sæt 11-10. De to næste sæt blev også med Mai og Jeppe som vindere og selvom Jeppe ikke var tilfreds med spillet, kunne han stadig glæde sig over sejren, og den medfølgende semifinaleplads.

– Heldigt vinder vi tredje sæt 11-10, og så er det som om at jeg spiller lidt bedre, og de falder lidt i niveau, og så kan vi glædeligvis hive den hjem. Nu skal vi så spille semifinale igen, det er et stykke tid siden sidst, så jeg glæder mig rigtig meget, slutter Jeppe af fra Ungaren.

Mai og Jeppe henter dermed første danske semifinaleplads til Hungarian Internantional, men der er masser af kampe tilbage. Lige nu spiller Sara Ortvang.

Resultater fra Hungarian International

Læs også

Badmintonliga i aften • Siwei stopper • Spain Masters aflyst • World Tour Finals

Badmintonligaens runde 7 afvikles i aften. Super fredagsunderholdning! https://badminton.dk/category/nyheder Siwei indstiller sin karriere…og hvilken én!!!!!⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.