Hvordan opdeler man en seniortræning?

Loading

Nivå Kokkedal Badmintonklub.

Seniorafdelingen – Omdrejningspunktet for mange frivillige kræfter og samtaler i klubbernes bestyrelser. På den ene side er det her den enkelte klubs succes kan manifestere sig. En stærk ungdomsafdeling vil sende spillere op og styrke klubbernes seniorhold. En stærk seniorkultur kan blive attraktiv i sig selv og hente spillerne ind fra andre klubber. Der er prestige i at have god seniorbadminton.

På den anden side kan en seniorafdeling også være lidt af et smertensbarn i bestyrelsen. Det er ikke billigt at have en seniorafdeling. De træner mere end den gængse motionist/veteran og skal også gerne have en dygtig og dyr træner, der selvfølgelig også købes ind til at se holdkampe – typisk kun for 1. Holdet. Og så bruger de her stjerner jo masser bolde, for det har de jo næsten fortjent.


I Nivå Kokkedal er vi lykkedes med at skabe en klub og en kultur, der har fået vores medlemstal til at eksplodere, og vi vil meget gerne dele lidt ud af vores tiltag og erfaringer – for vi er næppe den eneste klub udenfor en storby, der har stået 5 til træning mandag aften og efterfølgende skulle forsøge og fylde 1-2 seniorhold til holdkampene i weekenden og det hele har virket lidt håbløst.

De tider er ovre. NKB har +50 seniorspillere og har været over 30 til træning hele sæsonen (på 5 baner!). Vi er vokset til 4 seniorhold og mere kamp om pladserne end nogensinde. Vi har været nødsaget til at opdele træningen – men mere om det til sidst. Vi har masser af spillere i 20’erne, hvoraf omkring 20 pendler fra Københavnsområdet for at træne i NKB. Her følger nogle gode råd og tiltag, som vi håber andre klubber kan finde inspiration i.

1)Ambitiøst og forbedrende træningsmiljø

Vi kom egentligt fra et klassisk set-up. Der var træning 2 gange 2 timer om ugen med opvarmning og engelsk, 30 min. slagtræning max, 2-3 spillerunder og måske lidt fysisk til sidst – røvsygt når jeg kigger tilbage. 
Vores opvarmning i dag kan sagtens indeholde 2-ball, svensk double, spansk double, kalaha, verdensmester og alle de andre sjove spil fra ungdomsafdelingen. Træningen derefter er benhård og udfordrende. Benarbejde, teknik og 2 mod 1 er en selvfølgelighed og vores trænere har de sidste mange sæsoner haft frie tøjler, og de har skabt en træningskultur, hvor størstedelen af spillertruppen hellere vil have 1-2 kampe med fuld knald på i stedet for en træning, hvor kamprunderne er omdrejningspunktet. 

Resultatet taler for sig selv. For 3 sæsoner siden lå vores to øverste hold i serie 1 og serie 3. Nu ligger de i toppen af Danmarksserien og Serie 1. 

2)Prioriter det sociale – stop med at flytte holdkampe!

I NKB er de 11 holdturneringslørdage lig med kamp og sociale aktiviteter. Vi har ikke flyttet en holdkamp i mindst 5 sæsoner. Der er ikke noget mere dødsygt end en holdkamp tirsdag aften kl. 20.00. Hvis vi har afbud udtager vi dem, der har prioriteret den pågældende lørdag og giver måske debut til nogle nye unge stjerner lidt tidligere end ellers. Hvis vores modstandere vil rykke kampene siger vi pænt nej tak. Det har støt og roligt forbedret spillernes prioritering af holdkampene. Det eliminerer usikkerheden og når der så også er sociale aktiviteter koblet på, så er det i vores klub blevet mere meningsfyldt at sætte ordentligt kryds i kalenderen. Om det er stor fest eller mere simpel spisning varierer, men vi forsøger at ”spice” holdturneringslørdagen op så ofte som muligt. Der kan godt være ”Klubmesterskaber i engelsk double”, oktoberfest, mexikansk tema, bordtennis turnering, dart turnering eller kvartbanemesterskaber koblet på holdkampene. Der er ikke noget smukkere end når to 4. holdsspillere løber med sejren i en beerpong turnering om aftenen og pludselig kan tryne klubbens bedste badmintonspillere lidt. 


Derudover har vi klubfest, opstartsdag, julefrokost, sommerfest (hvor vi altid spillere disc golf med naboklubben) og så sender vi 3-5 hold afsted til LM for hold i Jylland hvert år. Her kan man lave hold i mere sociale konstellationer end nødvendigvis efter niveau som til daglig. 

3)Plads til alle

Når træningen er forbedrende i stedet for vedligeholdende kan man meget nemmere have ”plads til alle”, som så mange klubber har formuleret det på deres hjemmeside. Jeg har en reel forventning om, at spillerne løfter deres niveau betydeligt hver sæson. En nybegynder kan selvfølgelig ikke gå ind på en seniortræning, men jeg kan kun opfordre til, at man virkelig forsøger at skabe plads og meningsfuld badmintontræning for så mange som muligt. 

Min seniorpræsident i NKB kom aldrig på turneringstræningen i naboklubben og kunne heller ikke komme med på deres seniortræning. Hun har i dag vundet kampe i serie 1 og sidder som uvurderligt medlem i bestyrelsen – ”One mans trash is another mans treasure”. Der sidder faktisk 3 piger i 20’erne i NKB’s bestyrelse som alle spiller på et meget højere niveau i dag, end man måske havde gættet da de var U17 B/C spillere for en del år siden.

Plads til alle betyder også lige prioritet til træning. Vores 1. hold har ikke haft træner med ude til holdkampe i mange år. Hvis vi kan finde penge til mere trænerkapacitet vil vi hellere have dygtigere eller flere trænere til daglig, så det løfter og kommer alle vores spillere til gode.

4)Skab tidligt relationer mellem ungdom og senior 

Alle vores ungdomshold har overlap imellem træningerne, så vi kan skabe relationer på tværs tidligt. 
Derudover står vores seniorspillere for pigernes opstartsdag, drengenes opstartsdag og natminton, hvor der bliver skabt yderligere relationer imellem senior og ungdom. 


Det bedste tiltag er dog vores lørdagstræninger inden de famøse 11 holdkampslørdage. Åben træning for ungdomsspillere med klubbens cheftræner og skiftende seniorspillere lørdag morgen. Det er meget nemmere at få opbakning og tællere til holdkampene når de unge føler, at de får noget ud af at komme i hallen og pludselig kender alle hinaden. Jeg kan sagtens snakke seniorhold med mine ungdomsspillere – De ved godt hvem Rasmus, Filskov, Alberthe, Nico og Emil er. 
Målet er at gøre overgangen til senior så let og naturlig som muligt. Der skal være velkendte og imødekommende ansigter overalt – ellers bliver det alt alt for intimiderende (se på frafalds statistikkerne!).

5)Formuler jeres vision og kultur og ager langsigtet

Vi har faktisk aldrig selv formuleret en vision eller kultur. Udviklingen er sket stille og roligt, men hvis jeg skal beskrive den kort i dag: ”Træn hårdt, så du kan feste bagefter”. Det er så kombineret med en rummelighed og plads til flere typer og niveauer af spillere, end jeg har oplevet i nogen anden klub (og som træner har jeg været en del forskellige steder). Jeg er sikker på, at man kan speede udviklingen gevaldigt op og skabe succes langt hurtigere, hvis man er mere skarp og ikke bare prøver sig frem igennem 10 år, som vi desværre har gjort. 


Så når vi endelig tilbage til overskriften – ”Hvordan deler man en seniortræning op?”

For det var selvfølgelig ikke holdbart med 38 spillere på 5 baner. Det passede bare slet ikke ind i vores kultur at dele træningen op og vi har udskudt det på alle tænkelige måder og været 20-38 spillere i over to sæsoner. Vi har ikke set skyggen af en single til træning i årevis. 


Vi har nu valgt ikke at dele op efter niveau, men derimod lave rotation. Træningen er delt i alder, køn, niveau og single/double spillere. Det er ikke altid optimalt, men det var det heller ikke at være +30 spillere på 5 baner. Til gengæld får man trænet med alle henover en måned og vores 4. holdsspillere træner stadig med førsteholdet. De første 8 uger er gået helt fantastisk. Vores udvikling er gået så stærkt, at alle stadig har bedre sparring end for 2-3 sæsoner siden, uanset hvilken træning man er på i den pågældende uge. Det var også vigtigt, at vi ventede med at lave en opdeling indtil vi faktisk havde spillere nok til at fylde to træninger, så hallen stadig er fyldt selvom vi er opdelt.


Ovenstående er det nyeste eksempel fra NKB på, at man skal være knivskarp når man tager sine beslutninger. En niveau-opdeling lå som den oplagte løsning, men havde gået direkte imod alt hvad vi har stået for de sidste mange sæsoner, og jeg er sikker på, at vi ville være gået gevaldigt tilbage, hvis vi havde valgt den model.


Min afsluttende opfordring er, at vi skal være mere ambitiøse overalt og især i de mindre klubber. Både i forhold til træning, sociale aktiviteter og holdkampe. 

Ambitiøse betyder ikke nødvendigvis, at alle andre klubber skal træne lige så hårdt som os. Man skal bare være skarp på sin kultur også forsøge at efterleve det hele vejen og tænke langsigtet. Holde sine beslutninger op imod den kultur man gerne vil skabe. Lade være med at proklamere, at man har en klub for alle, hvis det hele handler om 1. holdet og de mindre gode U17 spillere ikke kan komme på seniortræningen.

Det kommer slet slet ikke af sig selv. Der skal arbejdes for det – i årevis. Der skal findes nogle ildsjæle og skabes en langsigtet vision. Den vision kan på sigt blive til en kultur, der så på sigt kan skabe helt nye luksusproblemer som mangel på kapacitet og trænere eller at skulle sætte dygtige spillere på 3. holdet, fordi konkurrencen er benhård.

Jonathan Søgaard

Formand 

Nivå Kokkedal Badmintonklub.

Læs også

Indkaldt som reserve….en slidt amatørspillers bekendelser

Det var en helt almindelig holdkamp på en typisk efterårsaften aften i Sakskøbing. I sportscenterets …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.