Lee Chong Wei

Lee Chong Wei til VM med blåt hår

Loading

Den tidligere verdensetter, Lee Chong Wei, er taget til VM i Jakarta med en ny tilgang til tingene. Først og fremmest har han farvet sit hår blåt…

– Jeg har farvet mit hår, fordi det er blevet gråt i den seneste tid, sagde LCW til malaysiske The Star inden afrejsen til Indonesien.

Dette var dog kun sagt i sjov. På den mere alvorlige del af VM sagde LCW at:

– Dette VM vil være meget anderledes for mig. For første gang er jeg useedet, så der vil være mindre pres på mig. Jeg kommer som underdog.

En forbedret udgave af sig selv
Lee Chong Wei sagde samtidig, at han var en forbedret udgave af sig selv, både mentalt og fysisk.

– Tidligere har jeg forberedt mig uden en cheftræner. Denne gang har jeg både Morten Frost, Hendrawan og Tey Seu Bock bag mig. Vi har haft bedre forberedelser og flere analyser af både mit og mine modstanderes spil, sagde LCW.

Endelig gav den malaysiske stjernespiller udtryk for, at han mener, det er en af de mere åbne VM-turneringer i lang tid, og at han var glad for, at det ikke kun var en opgør mellem ham selv og Lin Dan. Således nævnte han både Kento Momota fra Japan, K. Srikanth fra Indien, Tommy Sugiarto fra Indonesien og Chen Chou Tien fra Taiwan som stærke og mulige aspiranter til VM-titlen.

Niende VM for LCW
Næste uges VM er det niende for Lee Chong Wei. Han har været tæt på guld flere gange men er aldrig nået helt til tops. Hans VM-statistik ser således ud:

2005: Tabte til Taufik Hidayat i semifinalen
2006: Tabte til Bao Chunlei i kvartfinalen
2007: Tabte til Sony Dwi Kuncoro i tredje runde
2009: Tabte til Sony Dwi Kuncoro i kvartfinalen
2010: Tabte til Taufik Hidayat i kvartfinalen
2011: Tabte til Lin Dan i finalen
2013: Tabte til Lin Dan i finalen
2014: Tabte til Chen Long i finalen (diskvalificeret efterfølgende)

I næste uges VM lægger Lee Chong Wei ud mod Kestutis Navickas fra Litauen i første runde og står så til Mark Zwiebler fra Tyskland i anden. Først i semifinalen kan han risikere at rende ind i sin onde ånd, Lin Dan.

Kilde: The Star

Læs også

Hongkong Open: Bliver fjerde gang lykkens gang for Kolding og Conrad?

I denne uge risikerer Mads Kolding og Mads Conrad at møde deres landsmænd Mathias Boe …

2 Kommentarer

  1. tror jeg gør det samme 🙂

  2. Go’ 😃 ide det vil klæde dig