Badminton Danmark kan nu sætte navn på den person, der skal lede de unge danske U19-talenter i den kommende tid og sørge for en god overgang fra ungdom til senior. Jesper Hovgaard, der kommer fra en stilling som assisterende landstræner for det franske landshold, tiltræder nemlig i stillingen som U19-landstræner for Badminton Danmark 1. maj.
Det er med stor glæde, at vi i dag kan offentliggøre Jesper Hovgaard som ny U19-landstræner. Han tager over fra Rikke Olsen Siegemund, der i midten af februar bliver landstræner i New Zealand.
Læs også: Dansker i Frankrig
Hovgaard er selv tidligere elitespiller, og han har både taget Talenttræner- og diplomtræneruddannelsen hos Badminton Danmark. Derudover har han trænererfaring fra en lang række forskellige jobs, hvor han blandt andet har været cheftræner for Stenhus Badminton College/Talentcenter Stenhus og assisterende landstræner i Frankrig med ansvaret for de franske doublekonstellationer.
– Jeg er sikker på, at vi med Jesper har fundet den helt rigtige kandidat, og jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde. Jesper har i de seneste år opnået erfaring med international senior badminton, og ved derfor hvad kravene er på højeste niveau. Samtidigt har han erfaring med talentudvikling via sit arbejde på Talentcenter Stenhus og vil derfor kunne rådgive og hjælpe U19 -spillerne med den svære overgang fra ungdom til senior. Jesper er også god til at kommunikere og til at skabe positive relationer til både spillere, trænere og ledere, hvilket er afgørende i rollen som U19-landstræner. Vi synes, at Jesper har den helt rigtige erfaring og personlighed til stillingen som U19- landstræner og er sikre på, at han vil udfylde rollen på fortræffelig vis, siger sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom
Hovedpersonen selv ser også frem til de nye udfordringer.
– Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med jobbet, og vil gå ydmygt til opgaven, som jeg føler mig privilegeret over at have fået lov til at varetage. Jeg ser frem til at møde de danske spillere og glæder mig meget til er repræsentere de rød-hvide-farver rundt omkring i verden, når jeg trækker i arbejdstøjet til maj, siger Jesper Hovgaard.
U19-landstrænerstillingen er en deltidsstilling. og indtil Jesper Hovgaard tiltræder vil U17-landstrænerteamet varetage U19-opgaverne i samarbejde med talentudviklingschef Bo Ømosegaard.
Et stærkt valg
Tillykke til U19 ðð»
ðð»
Fremragende set af BD….
Tillykke ð
Fedt, og tillykke DK og Jesper ðð
Tillykke Jesper