Kenneth Christiansen var på træneruddannelse i Italien i 4.-11. oktober 2020.

Den 4. oktober 2020 rejste jeg til Milano for at deltage på BEC/BWF træneruddannelse level 2. Det var selvfølgelig med en smule skepsis inden afgang, hvor jeg i lang tid havde holdt øje med udenrigsministeriets rejseapp for at følge udviklingen i Italien. Men da det på afrejsedag var muligt at tage af sted, så var jeg klar. 

Forberedelse før afgang
Inden afgang havde jeg fået tilsendt en masse information om kurset, der var en masse der skulle læses og svares på. Underviserne ville have et forhåndsindtryk af os, så spørgsmål om hvad jeg laver, hvad min forventninger var og mine tanker om, at undervisningen skulle foregå på engelsk var. Det var for mig en positiv udfordring som jeg så frem til og ville være et godt skridt at tage på vejen som træner.

Ankomst i Milano, modtaget af privatchauffør i jakkesæt i lufthavnen, som med en Ipad hvorpå et billede af det italienske forbundslogo viser, at ham skal jeg henvende mig til. Herefter bliver jeg kørt til hotellet som vi alle skulle indlogeres på. 

20 deltagere
Mandag morgen d. 5. oktober begynder jeg at hilse på alle de andre, vi var 20 deltager fra mange forskellige lande og med forskellige niveauer. Hvilket skulle vise sig at være en stor fordel internt mellem kursisterne. Vi blev hver dag ugen igennem afhentet foran hotellet i varevogne og kørt små 15 min ud til forbundshallen i Milano, her foregik både den teoretiske og praktiske del af undervisningen, et fantastisk flot set-up. 

Undervisningen var godt fordelt mellem klasselokaleundervisning og undervisning i hallen, hvilket var rigtig fint. Eneste minus ved lokalet vi sad i, var at det virkelig koldt og vi sad med vores jakker på for at holde varmen, en kæmpe kontrast til temperaturen 24 grader udenfor. 

Kurset indhold var med fokus på taktik, teknik, læringsstile, coaching, træningsmetoder på banen, kroppen og livsstil, dog med særligt fokus på taktik i alle aspekter af kurset. De områder skulle vi ugen igennem arbejde med og som vi ville blive bedømt på. 

De første dage foregik med en del teori, men også praksis.
Underviserne var hårde og direkte i deres facon at møde os på, en ting var sikkert, vi skulle knokle hele ugen og der var ikke særlige mange pauser i løbet dagen. Praksis delen i hallen foregik ved, at vi fik en given opgave fx ”Forbedring af angreb i double – i genopretningsperiode” og derefter skulle vi så forberede træningsprogram og vise vores værd. De første par dage fik man en kort og meget konkret feedback på om det var godt eller ikke godt nok og det var det! 

Aftensmad spiste vi på en hyggelig restaurant, gruppe af kursister var meget homogen og vi hyggede os rigtig godt sammen, ingen var over eller under andre. 

En fantastisk uge med en masse nye venskaber på kryds og tværs af Europa som jeg ser frem til at holde kontakt til.

Uddannelsens prøver bestod af tre dele, teoretisk, praktisk og en individuel årsplanlægning af en international elitespiller. Så alt dette skulle vi udover dagenes indhold også forholde os til, samt var der lektiearbejde samtlige ugens aftner efter de lange dage i hallen og klasselokalet. Det var meget intenst! Underviserne var meget strikse og upersonlige i deres relation til os kursister, hvilket var noget jeg havde det svært med. I det danske system og uddannelse, der er vi vant til at få en god feedback og inputs undervejs når vi deltager indenfor badminton Danmarks kurser, det er den måde jeg synes bedst om, så lad os holde fast i det. 

Selve det at være i Italien under denne Corona pandemi var selvfølgelig noget særligt.
Og det har hele tiden var en stor overvejelse for mig, hver dag og siden afgang fra Kastrup har jeg båret maske. I Italien er der meget strikse restriktioner og megen politi og militær i gadebilledet. Dog skal der lyde en stor ros til BEC for der måde at håndtere og informere os dernede på. Alt var godt organiseret og vi blev oplyst ved hver en ændring, undervejs modtog besked om, at tallet af Corona smittede i Italien, var stigende og vi skulle være ekstra opmærksomme på afstand, maskebrug og håndhygiejne, samt hvad det havde af betydning i forhold til sanktioner – bøder i flere hundrede euros omfang. Mit samlede indtryk er, at der var en god og forsvarlig håndtering af Corona på kurset. 

Fredag og lørdag var der praksis prøve
45 min på gulvet med 4 statister. Vi havde alle de foregående dage fået at vide, at vi skulle udnytte vores tid, da det også var en ting der blev holdt øje med. Da jeg så ca. 30 min inden i mit forløb bliver bedt om af lukke mit program, der blev jeg noget så nervøs – hvad betød det, jeg fik ikke en forklaring, men oplevede bare en underviser som klappede hans notesbog i og udvandrede fra hallen og så kørte vi til hotellet (jeg var den sidste træner på gulvet). Og så kunne jeg ellers afvente at det blev fredag og alle de andre som skulle på gulvet var færdige med deres prøve, for så skulle vi have teoretiskprøve 15.30 -17. lørdag aften gik og vi spiste for sidste sammen og vi satte os tilbage i lobbyen og reflekterede over dagene og søndagens feedback som skulle fortælle os om, vi havde bestået eller dumpet kurset. 

Søndag morgen ved morgenbordene var stemning noget trykket. Alle var meget nervøse og alligevel var de der for hinanden, vi heppede og udviste uselvisk ageren. Det var en fantastisk oplevelse i sådan i situation og jeg har virkelig kæmpe respekt for alle de andre kursister der deltog. 

Bestået eller ej! 

En meget intens uge
Jeg tror ikke jeg har oplevet noget lignende, ikke en gang da jeg var i min civile eksamensperiode. Det var helt vildt og stressende at være i fordi, at vi hele tiden følte, at vi ikke fik nogle rigtig feedback der kunne give et peg om, hvordan vi gjorde det. Til info så bestod 7-8 ud af 20 kursister. Det endte med en tilfreds underviser som gav mig besked om, at han havde lukket min praktiske prøve før tid, da vi var i tidspres af haltid ogat jeg havde bestået kurset, hvilket gør at jeg nu kan skrive BWF/BEC coach education level 2 på CV’et. ?

Kenneth Christiansen, Ringsted badminton