Præstationskultur og lysten til idræt

Loading

Af Rasmus Storm

PhD | Head of Research @ Danish Institute for Sports Studies | Adjunct Associate Professor @ NTNU Business School 

Roskilde University

Idrættens Analyseinstitut

https://t.co/5ZRsqHQpkK

I dag satte Kresten Schultz Jørgensen i en kronik i Berlingske Tidende ord på nogle centrale forhold angående, hvordan idrætsdeltagelsen i det danske samfund kan styrkes. Med en konstatering af, at præstationskultur havde aflivet lysten til at dyrke sport hos Schultz Jørgensens tre børn, udtrykte han ret godt problemstillinger, jeg selv har beskæftiget mig en del med i mit eget forskningsarbejde. 

https://www.berlingske.dk/kultur/kresten-schultz-joergensen-mine-tre-boern-har-tabt-lysten-til

En central idrætspolitisk forestilling har gennem mange år været, at elite og bredde er hinandens forudsætninger. I visse henseender er det måske ikke helt forkert, men bredt forstået er der ikke noget, der tyder på, at det forholder sig sådan. Det er meget mere nuanceret end som så.

I et nyligt studie, har jeg sammen med Tor Georg Jakobsen fra NTNU Center for Sport and Culture Management Research og Christian Gjersing Nielsen fra Idrættens Analyseinstitut afprøvet spørgsmålet om elite og bredde i forhold til, hvorvidt international sportslig succes i dansk håndbold har haft gunstig indflydelse på medlemsudviklingen. Resultaterne er nedslående.

I Dansk Håndbold Forbund er man udmærket klar over dette, og har gennem de senere år sat massivt ind med breddeinitiativer for at modvirke den nedadgående tendens håndbolden har oplevet medlemsmæssigt de senere år. De initiativer skal de have ros for. Det er en svær udvikling at vende, men der kæmpes for det på en sympatisk måde.

Alligevel spiller myten om, at elite skaber bredde ofte ind i den eksisterende debat om, hvordan man bedst fremmer sidstnævnte, og jeg støder selv på argumentet mange steder. F.eks. lokalt, hvor jeg har hørt klubledere argumentere for, at succesen for deres elitehold har medvirket til fremgang i antallet af medlemmer i klubben.

Jeg er sikker på, at man kan finde cases, hvor det er tilfældet. Men gælder forholdet også mere generelt? I et andet nyligt publiceret studie om dansk fodbold undersøgte Marthe Holum og jeg spørgsmålet i forhold til lokal sportslig succes i de bedste danske fodboldrækker. Resultatet viser sig at være det samme som i håndboldstudiet. Selvom kommunens tophold er succesfuldt, ser det – når vi inddrager data for en lang tidsperiode og for alle landets kommuner – ikke ud til at have en gunstig effekt på breddemedlemstallet.

Senest kom der desuden et nyt interessant studie af cykelsport med nogenlunde samme resultat, der sætter eventuelle forhåbninger om en øget breddeltagelse på ryggen af de kommende start-etaper af Tour de France i perspektiv.

Hvad kan vi så lære af det? Vi ved fra de omtalte studier, og den øvrige forskning på området, at der er mange variable, som virker ind på at skabe øget breddedeltagelse, og det kan – på trods af den stigende mængde evidens vedr. den manglende automatik mellem eliteresultater og breddedeltagelse – ikke afvises, at sportslig succes eller events kan øge kendskabet og interessen for en given sportsgren.

Men samtidig tyder mere og mere på, at det ikke er disse to variable, der har en afgørende indflydelse på om børn og unge fastholdes i foreninger eller idrætsdeltagelse. Måske kan overdreven elitedyrkelse faktisk virke kontraproduktivt, sådan som kronikøren er inde på.

Med andre ord: Hvis ikke legen, fællesskabet og glæden ved bevægelse er i centrum, så bliver det efter min opfattelse meget vanskeligt at skabe en øget lyst for børn og unge til at engagere sig og fastholde tilknytningen til idrætten.

Det er vigtigt, at hele idrætsdanmark tager det med i overvejelserne, når fremtidens idrætsdeltagelse skal formes. Især i en tid, hvor tilbuddene, hvad angår stillesiddende topunderholdning er så omfattende og konkurrencedygtige.

Her er et link til en opsamling på den eksisterende forskning, vi lavede for nogle år siden. Det meste er også gengivet i de forskningsartikler, der er links til ovenfor.

Tak for, at du læste med hele vejen! 

Læs også

Produktionsbygning vs badmintonhal

I et hjørne af en nedlagt industrihal, hvor der tidligere blev produceret plast-produkter, bag et …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.