Mit første blogindlæg kommer til at tage udgangspunkt i noget ikke så badmintonrelateret, da jeg i øjeblikket er halvskadet, og kæmper med alt hvad jeg har for at blive klar hurtigst muligt
Jeg er født i Korea, og jeg blev som ganske lille adopteret til Danmark, men jeg har aldrig kunne snakke koreansk. Det har jeg nu taget konsekvensen af, da jeg er begyndt til koreansk hver fredag. Mit rigtige koreanske navn er Koh Jung Yul.
Grunden til, at jeg netop er begyndt til koreansk nu, er på grund af at jeg gerne vil møde min biologiske mor og mine søskende. I den forbindelse vil det være meget smart at kunne koreansk.
Jeg var derudover for første gang i Korea, siden jeg blev født, da jeg spillede Korea Open i slutningen af september måned. Jeg havde det rigtig godt i Korea og følte mig godt tilpas. Jeg synes, at det koreanske folk er rigtig flinkt, og med tanke om, at det er her, hvor mit blod stammer fra, så synes jeg faktisk, at jeg skal kunne koreansk. Det er must at kunne sproget for mig.
Det er mest på det personlige plan, at jeg har valgt at lære koreansk. Det kan også komme til at gavne min badmintonkarriere, men det kommer helt an på, hvor god en badmintonspiller jeg bliver. Jeg tænker nu ikke sådan, men jeg vil helt sikkert bruge det aktivt, hvis jeg bliver en rigtig god badmintonspiller.
Derudover er det meget sjovt at kunne forstå og tale med koreanerne, når jeg er ude og spille turneringer.
Jeg kommer til at skrive fast her på BadmintonBladet, og håber, at I vil læse med fremover.
Kim Jung Bruun
Læs også: Intro til Kim Jung Bruuns badmintonblog: Fire skarpe om mig
Meget interessant! Held og lykke med det Kim ð