Steffen Rasmussen.

Portuguese-vindere prøver også i Romanian International 2016

Timisoara i det vestlige Rumænien lægger rammer til Romanian International 2016, der starter i morgen. Danmark er pænt repræsenteret med 17 deltagere, hvoraf bl.a. Steffen Rasmussen skal ned og forsvare en andenseedning og Irina Amalie Andersen prøve sig i mixeddouble med Jeppe Bay Madsen. Også sidste uges guld-vindere i Portugal har fundet vej til den rumænske badmintonhal.

Kvalifikation
En håndfuld herresingler skal gennem kvalifikationen i Rumænien. Dermed er de de første danskere, der skal i kamp, når turneringen går i gang torsdag. Fredag skal den forgangne weekends vindere af Portuguese Int i mixeddouble, Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen, i krig i Romanian. De møder et par fra Israel indledningsvist. Mai stiller også op i damedouble med Ditte Søby Hansen, mens Mikkel Mikkelsen er en af herresinglerne, der skal spille kval i morgen. Når den nye konstellation, Irina Andersen og Jeppe Bay, går på banen, bliver det mod et serbisk par, Bjelan og Simic.

Svært for Svendsen
Det kan blive en kort turnering gor unge Victor Svendsen, der i sin første runde skal spille mod den topseedede thai, Pannawit Thongnuam, der ligger næsten 140 pladser over Svendsen på verdensranglisten. De to har krydset klinger en enkelt gang tidligere; men det møde ligger tilbage i 2013, hvor den thailandske spiller gjorde kort proces. Victor starter i hivedturneringen ligesom Steffen Rasmussen, der er andenseedet og møder Ivan Rusev fra Bulgarien først.

Lodtrækning til Romanian International 2016

 

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …