Den kinesiske damedoublespiller Yu Xiaohan er blevet midlertidigt suspenderet af Badminton World Federation (BWF) på mistanke om doping.
Yu Xiaohan vandt Singapore Open i damedouble i april måned sammen med Ou Dongni. Yu er blevet testet positiv for lægemidlet diuretisk furosemide ved en rutinemæssig kontrol ved den 28. Universiade i Gwangju (Korea) i juli måned.
Furosemider er på WADA’s dopingliste, da de kan bruges til at sløre andre forbudte medikamenter. Det bruges typisk ved hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og nyrelidelser, skriver Wikipedia.
Yu vandt to medaljer ved Universiaden, men de er begge blevet frataget hende af BWF tilbage i september. Kineseren er midlertidigt suspenderet siden 28. september fra al konkurrence indtil BWF’s Dopingpanel har afgivet dom.
Panelet skal afholde høringen i slutningen af januar 2016.
Klde: Badminton World Federation